Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg stress?

Jeg har følt mig meget presset og frustreret den seneste tid, så jeg var inde og kigge på symptomer af stress, og jeg passede (uheldigvis) på mange af beskrivelserne.

Jeg tog også en stress test som viste at jeg lå i det gule felt, altså lige midt imellem.

På siden stod der at jeg skulle finde ud af hvad der gjorde at jeg følte mig stresset, men også at jeg skulle søge hjælp.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det ,altså det faktum at jeg måske har stress. For det var jo kun det gule felt, og jeg ved at hvis jeg siger det til min mor, vil hun finde psykolog hjælp til mig, hvilket jeg på en måde gerne vil, men jeg ved bare at hun ikke har råd til det.

Hilsen Den splittede, forvirrede og måske stressede pige.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det må ikke være rart at have haft det som du har i den seneste tid, hvor du har følt dig presset og frustreret. Mon du har meget at se til i skolen, er det noget med dine veninder eller noget derhjemme der gør at du har det sådan? Jeg kan godt forstå at du har behov for at vide hvad det er for tegn din krop sender dig, og at du derfor har undersøgt viden på nettet.

Det er godt at du er så god til at mærke efter hvordan du har det. Ens krop sender nemlig mange signaler hvis den ikke har det godt eller føler sig overbelastet. Det er dog bestemt ikke alle der er ligeså gode som dig til at tolke de signaler. Stress er noget alle mennesker oplever i mere eller mindre grad. Stress er nemlig en slags indbygget overlevelsesmekanisme der sættes i gang hvis man skal klare f.eks. en farlig situation. Stress er derfor noget godt fordi det skærper alle kroppens sanser og gør kroppen i stand til at overvinde de store krav der stilles i den farlige situation. Men kroppen har ikke godt af at opleve den her salgs stress i længere tid af gangen, og det er her stress begynder at blive usundt og ubehageligt.

Stress kan nemlig også udløses af andre situationer end noget der er farligt. Det kan f.eks. være at man har for meget om ørene, at der bliver stillet for store krav til en, at man føler man skal være på når man er sammen med andre mennesker, og mange andre ting. Det væsentlige er at man aldrig rigtig føler at man kan slappe af. Er det mon sådan du har det?

Jeg synes det er en rigtig god idé at fortælle din mor hvordan du har det. Hun kan nok hjælpe dig med at finde ud af hvad der er årsagen til at du er frustreret og presset. Jeg ved der er flere måder man kan få det bedre på, når man har det som dig. En mulighed er at snakke med en psykolog som du også er inde på. Det er ikke sikkert, det vil kræve mange samtaler og derfor blive dyrt, men det er aldrig til at vide med sikkerhed. Jeg kan anbefale du, måske sammen med din mor tjekker vores hjemmeside ud omkring stress via dette link: https://www.bornetelefonen.dk/tema/stress. Her finder du gode råd til, hvordan du kan få hjælp, men også råd til hvordan du skal finde plads til at have det sjovt og lave noget af det der kan skabe dig et frirum/pusterum, så du igen kan få det godt.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at snakke lidt mere, inden du tager snakken med mor.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat