Kære pige på 13 år
Det lyder rigtig hårdt, det pres du føler, i forhold til dine søskende og forældres høje forventninger. Det lyder som om, at de har store ambitioner på dine vegne. Måske fordi de ser, at du er en klog og sej pige?
Jeg tror, at de fleste familier ønsker det bedste for hinanden, men det skal selvfølgelig ikke være et stort pres, at leve op til deres forventninger. Gad vide om din familie ved, hvordan du har det med det?
Jeg ved fra andre børn og unge, at mange føler, at de tidligt skal vide hvad de vil og at de skal klare alt perfekt.
Med alle de forventninger, kan det måske være svært at mærke, hvad man gerne selv vil? Noget af det vigtigste er, at man kan fortælle, hvordan man har det med det. Og det kan du. Det kan også hjælpe dig med, at mærke efter, hvad du gerne vil.
Fordi du er under 18, er det jo stadig dine forældre der bestemmer en stor del i dit liv. Men de kan ikke bestemme, hvad du skal med din fremtid, når du er voksen.
Du har ret til, at udtrykke dig og sige hvad du mener, føler og tænker. Det skal din familie lytte til.
Jeg tænker derfor, at det bedste for dig vil være, at du får snakket med dine forældre om, hvor nervøs og stresset deres forventninger gør dig.
Du kan evt. skrive et brev, hvor du forklarer dem, hvad deres høje forventninger gør ved dig og hvordan du kunne tænke dig, at det var i stedet? På den måde, behøver du ikke sige det direkte til dem, til at starte med, hvis det er svært.
Det kan også være, at du har en sød lærer på skolen, der kender dig og som kan hjælpe dig med, at fortælle din familie, hvordan du føler det.
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der altid sidder en sød rådgiver, der er klar til at snakke med dig.
De bedste hilsner fra
BørneTelefonen
