Depression og stress

Kære pige på 16 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du får skrevet til os, selvom du synes, at det er rigtig hårdt. Det viser mig, at du har en stor styrke inden i, selvom det måske kan være svært at mærke, når man er rigtig ked af det.

Du fortæller mig, at du er fuldstændig drænet for kræfter, og det kan jeg godt forstå! Det er enormt hårdt at bære rundt på at være så ked af det, som du er – og så samtidig ikke at have delt det med nogen endnu.

Jeg får lyst til at fortælle dig, at jeg i øjeblikket snakker med rigtig mange unge, som virkelig er påvirkede af Corona-nedlukningen. De fortæller, at de føler sig isolerede, de har svært ved at følge med i timerne, det er svært at stille læreren spørgsmål og gøre opmærksom på sig selv.

De har faktisk følelsen af, at de går glip af deres gymnasietid, og at de derfor føler sig helt vildt ensomme.

Jeg ved ikke, om det er de samme følelser, du har?

Vi kan sagtens være ensomme, selvom vi både har en sød familie og dejlige venner. Du kan prøve at læse lidt mere om, hvordan andre unge har oplevet ensomhed her: https://bornetelefonen.dk/ensomhed/

Jeg ved i hvert fald, at det mest effektive, man kan gøre for at få fjernet ensomhedsfølelsen, er ved at sige højt til nogen, at man føler sig ensom.

Når man har det så dårligt, at det går ud over ens hverdag, så vil det være en god idé at tale med lægen. Jeg kan ikke fortælle dig, om du har stress og er deprimeret eller ej, men det vil din læge kunne hjælpe dig med. Din læge vil også kunne hjælpe dig med, hvad du kan gøre, for at få det bedre igen. Lægen kan fx henvise dig til en psykolog.

Hvis du sidder og tænker, at det er grænseoverskridende at skulle snakke med lægen, så er det helt forståeligt. Men du skal bare huske på, at lægen hører om alle mulige ting. Og at lægen er der for at hjælpe dig.

For nogle kan det være en hjælp, hvis man skriver de ting ned, som man gerne vil sige til lægen. Hvis du tænker, at det vil være en god ide, så kan du måske bruge det brev, som du har sendt til os. Der er du nemlig rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det.

Jeg ved ikke, hvad du tænker om at kontakte lægen? Hvis du får lyst, står nummeret på dit gule sygesikringskort, og du behøver ikke nødvendigvis tage dine forældre med.

Selvom at du ikke har fortalt det til dine forældre endnu, vil det måske være en hjælp for dig, hvis din mor eller far vil tage med til lægen. Jeg forstår godt følelsen af, at man ikke vil gøre sine forældre bekymret. Det er rigtig betænksomt af dig, at du gerne vil passe på dine forældre. Men når man har det rigtig skidt, er det ens forældres ansvar at hjælpe en.

Jeg tænker, det er vigtigt, at dine forældre ved, hvordan du har det nu, så de kan hjælpe dig, inden du får det meget værre? Så det er egentlig både for din og dine forældres skyld, du må fortælle dem, hvordan du har det.

Det lyder som om, du godt kan have det sjovt med dine forældre og har det rimelig godt med dem? Hvis det er tilfældet, så synes jeg, du skal finde et roligt tidspunkt, hvor I kan snakke. Kunne det være en idé at læse dit fine brev til mig op for dem – og mit svar til dig?

Det kan måske åbne op for en god snak, hvor de kan hjælpe dig med at finde muligheder. Måske de kan hjælpe dig med at starte dagen på en god måde, de kan tage en dag ud af kalenderen, hvor I laver noget andet end skole, eller de kan hjælpe dig med at kontakte en psykolog?

Du skriver, at du er begyndt at få tanker om at cutte og selvmord. Når følelserne overrumpler en, kan man godt få en trang til at forsvinde eller cutte, så man for en stund mærker noget andet end de forvirrende og smertefulde følelser. Er det mon noget, du kan genkende?

Hvis trangen til at cutte rammer dig igen, kunne det måske være en hjælp at snakke med en voksen fra “Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade“? De har nemlig meget erfaring med at hjælpe unge, som gør selvskade. Måske I sammen kan finde på nogle andre ting, som du kan gøre, når du bliver ked af det i stedet for selvskade?

Selvom det hele kan føles håbløst, så er det muligt at få overskud igen – både psykisk og fysisk. Med den rette støtte og hjælp er det muligt at blive glad igen, ligesom sidste år, hvor du var en glad pige.

Jeg håber derfor, at du kan finde den styrke frem, som da du skrev til os, til at få hjælp af en voksen.

Hvis du vil øve dig i, hvordan du kan sige det til dine forældre eller din læge, at du har det skidt, er du velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig på 116111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen