Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for krig

Kære brevkasse.

Jeg er helt vildt bange for krig.

Jeg er bange for at hele mit live og mine planer bliver ødelagt på grund af det. Jeg er også bange for at der sker noget med med min familie hvis der kommer krig.

Mvh pige 12 år

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tusind tak for dit brev. Dejligt, at du har lyst til at dele din bekymring. Det er nemlig ofte første skridt til at finde lidt mere ro til de tanker, som kommer, når man tænker på krig.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for krig. Det er jeg ret sikker på, at alle mennesker på én eller anden måde er, så du er bestemt ikke alene. Jeg gætter på, at du nok skriver i forbindelse med den usikkerhed, som der er lige nu omkring Rusland og Ukraine. Har jeg mon ret i det?

Internet, aviser og tv skriver i hvert fald meget om det lige for tiden. Uanset hvad, så er krig en ubehagelig ting at gå og tænke på. Særligt hvis man går alene og gemmer lidt på sine tanker.

Mit råd til dig vil være at snakke med nogle voksne om din bekymring. Det kunne være din familie, venner, lærer eller en anden, som kender dig rigtig godt.

At snakke med andre hjælper rigtig tit. På den måde kan man blive klogere på sig selv og sine tanker. Måske er der andre, som har det lige som dig? Måske kan en snak med andre berolige dig?

Jeg tænker, at det er for hårdt for dig at gå rundt og være bange, så mit råd er at dele dine tanker med nogen, som du holder af. Det er jeg sikker på, at du godt kan klare, for du har jo turde at skrive til BørneTelefonen.

Jeg håber, at du har lyst til at prøve mit råd, og forhåbentlig finder du større ro i din hverdag.

Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen, hvis du har brug for det.

Alle de bedste hilsner til dig fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat