Angst??

Kære pige på 17 år

Følelsen af at vente på noget, man ikke ved, hvad er, er ikke unaturlig. Det kan være et udtryk for, at du er usikker på, hvordan fremtiden bliver. Din evne til at beskrive din situation er helt utrolig. Ud fra det du selv skriver, men også hvad jeg fornemmer mellem linjerne, får jeg billedet af dig som en ung pige, der opfatter og sanser alt på sin vej. Analyserer og overvejer ned i detaljen. Det er en gave, men kan også være en hæmsko. Lige nu og her lader det til, at det mest er en hæmsko for dig.

Måske misforstår jeg, men jeg får indtryk af, at du ikke er i gang med en uddannelse lige nu. Og det vil jeg tage udgangspunkt i, i mit svar til dig.

Mange unge, der ikke bare går på en uddannelse og derved ikke præcis ved, hvad de næste par år indeholder, kan blive overmandet af sådanne følelser, som du beskriver. Det samme kan voksne, når de står mellem jobs og ikke kender fremtiden.
Det kan være ganske forfærdeligt at føle, at “alle andre” har styr på deres liv, mens man selv føler sig på gyngende grund.
Når man har det sådan, kan selv den bedste føle sig slået ud af kurs.

Når man ikke hviler i sig selv eller i sit liv – med de ting, man beskæftiger sig med, så kan man nemt få en oplevelse af, at man er anderledes end “alle de andre”.

Med logikken ved man godt, at folk ikke kigger underligt på én, når man møder deres blikke – for folk kigger jo naturligt på hinanden alle vegne – men hvis man oplever sig selv som én stor følelse af usikkerhed, så er det svært at få følelserne til at forstå, at andre ikke lægger mærke til det. På den måde kan man komme til at føle sig forfulgt og gennemskuet på en rigtig ubehagelig måde.
Det er heldigvis bare en følelse, og med tiden eller med den rette hjælp, kan man arbejde sig ud af det.

Jeg ved ikke, om du får hjælp i forvejen, men det håber jeg.
Den hjælp, jeg tænker, at du har brug for, er nogen at tale med – om dine følelser og dine tanker om fremtiden; de ting du er bange for, usikker på eller bare mangler viden om. Det kan være tætte venner, familie eller andre, du føler tillid til.

Og så vil det også være en idé at få talt med en UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få sammensat nogle fremtidsplaner, der kan hjælpe dig til at føle, at der er styr på, hvad der skal ske i den kommende tid, så du kan finde hvile i dig selv.

Det kan også være, at du har brug for nogle psykologsamtaler for at få hjælp til at håndtere dine tanker og følelser. Det kan du prøve at tale med dine forældre om, eller du kan bestille tid hos lægen og fortælle, hvordan du har det. Så kan vedkommende måske henvise dig til en relevant psykolog eller fortælle dig, hvad du kan gøre.

Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på telefon 116 111, hvis du har brug for at tale anonymt med en voksen med erfaring. Det vil jeg helt klart anbefale dig at gøre.
Du kan også kontakte os på chat eller sms, hvis du er tryggere ved dét, men tøv endelig ikke med at ringe. Det er ofte den nemmeste måde at få talt grundigt om tingene.

Til sidst vil jeg lige sige, at du bestemt ikke er en dårlig kæreste. Du befinder dig bare et sted i livet, hvor du mangler overskud. Og så kan det altså være super svært at være givende og tjekket i sine relationer. Man skal jo have overskud til sig selv, før man kan have det til andre. Omvendt kan andres nærvær og perspektiv også nogle gange være det, der får en til at få det bedre.

Det kan komme til at bide sig selv lidt i halen, hvis du ikke får hjælp til at bryde ud af de mønstre, du befinder dig i lige nu. Derfor håber jeg, at du vil benytte dig af nogle af mine anbefalinger, så du kan løsnet op for nogle af de “knuder” du beskriver i din nuværende situation.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen