Kære pige 14 år
Hvor er det godt du skriver, for det kan ikke være rart at have det på den måde.
Jeg ved jo ikke, om det er første gang, du fortæller andre om, hvordan du har det? Men uanset om du har fortalt om det før, så er det ret sejt, at du finder på at skrive til os.
Første skidt på vejen til at du kan få hjælp og få det bedre, er rigtig tit at være ærlig og sige det højt. Præcis som du nu har gjort i dit brev.
Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig, med hvad det næste skridt kan være.
Faktisk så er der rigtig mange børn og unge som skriver til os, om det med at føle sig angst. Så du skal vide, at du ikke er alene om at have det på den måde. Men selvom mange kender de følelser, så er det utrolig vigtigt at få god hjælp fra andre, så man kan få det bedre.
Det er svært at vide hvorfor angsten opstår, og den er ikke ens hos alle. Alle mennesker kan være bange for noget, men tit så forsvinder den følelse igen, når man oplever, at det, som man var bange for, alligevel ikke skete. Men hos nogle slipper følelsen af at være bange ikke, men i stedet så sidder følelsen lidt fast i kroppen. Og så bliver det mere til angst, som viser sig i forskellige situationer. Så selvom der ikke er mere at være bange for, så føles det alligevel sådan, lidt hele tiden.
Det kan måske sammenlignes med, at det er lidt, som om at vande en blomst, så den vokser. Man kan sige at hver gang tankerne er der, så er det lidt som at vande følelsen af angst, så den vokser.
Mon du kan genkende det på den måde?
For nogle føles det som om at hjernen, altså ens tanker, ikke kan slippe sit tag i ens følelser. Man kan have brug for hjælp til at tankerne ændres, at tænke på andre ting, for det kan være rigtig svært at gøre selv.
Da angst er noget mange har, så er det også noget man er blevet god til at hjælpe med. Men da angst kan være usynligt for de mennesker der er omkring en, så er det utrolig vigtigt, at man får fortalt om, hvordan man har det.
Du skriver ikke hvordan det er for dig med familie og andre voksne. Men mon du har fortalt dine forældre, hvordan du går rundt og har det? Ellers vil jeg virkelig foreslå dig at gøre det.
Jeg hører fra nogle børn og unge, at de kan være nervøse for om deres forældre vil tage dem alvorligt. Derfor er de usikre på at fortælle om det. Ved ikke hvordan det er for dig? Jeg ved, at nogle synes, at det kan være lettere at skrive sine tanker og følelser i et brev. For ord på skrift forstås nogle gange lidt bedre. Et brev kunne være starten på en snak om det. BørneTelefonen har lavet en guide til, hvordan du kan skrive et svært brev. Den finder du her
Mon det lyder som en ide for dig?
Hvis det er svært at skulle sige det til dine forældre, kunne det måske være en lærer, du kunne snakke med? På mange skoler er der nemlig også mulighed for at komme til at snakke med enten en sundhedsplejerske eller en anden voksen, der ved hvilken hjælp du kan få.
Da angst er et emne vi ofte får breve om, ligger der måske også en masse gode råd fra andre børn på vores hjemmeside. Du kan i søgefeltet skrive: ” angst” , så vil der komme breve frem med det emne som overskrift. For selvom jeg skriver at jeg forstår det er svært, så kan det måske være rart at læse hvordan andre, der selv har mærket angst, har oplevet det.
Jeg håber at du kan brug mit svar til at tage næste skridt til, så du kan få hjælp fra voksne omkring dig.
Men du er altid velkommen til at skrive igen – eller ringe/ skrive sms eller chatte på 116111
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
