Brev

Stadig jomfru

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år, 

Tak for dit brev. 

Du skriver, at du er ikke er flov over at være jomfru og det er rigtig godt. Der er intet at være flov over. Det er nemlig ikke unormalt stadig at være jomfru, når man er 17 år. Jeg tror derfor, at der er mange, der kan genkende din situation. 

Jeg kan godt forstå, at du vil undgå at gå til en prostitueret, når du synes, at det er en kvindeundertrykkende industri. Når det er første gang, man skal have sex, er det vigtigt, at man er afklaret omkring omstændighederne, og man skal derfor overveje nøje, at man ikke gør noget, som man senere vil fortryde. 

Du skriver, at du ikke søger et forhold, men derimod et "one-night"-stand. Måske kunne du derfor oprette en profil på en dating-side? På den måde kunne du skrive lidt sammen med en pige, inden I skal mødes og lære hende lidt at kende. Samtidig har du her mulighed for at give udtryk for, hvad du søger og særligt, hvad du ikke søger. Det kunne måske også hjælpe på, at du generelt er lidt reserveret over for folk, indtil du lærer dem at kende. Det ville du have mulighed for på denne måde. Mon du har overvejet den mulighed? 

Jeg kan høre, at det går dig på og jeg håber derfor, at det snart lykkes dig at finde en sød pige. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen
Børnetelefonen