Brev

Tyk!?

Hej bb

Jeg er en pige på 12 og jeg går i 6.klasse.

Siden 4.klasse har jeg tænkt meget over mit udseende. Mig og min bedste veninde har snakket meget om det altid.

Her i efteråret fortalte jeg det til mine lærere og forældre. Mine lærer “Tvang” mig så til lægen, men det gik ikke så godt og siden da er det bare blevet være. Jeg er stoppet fuldstændig med at fortælle min mor og far personelige ting.

Jeg har også downloaded en app hvor man kan tabe sig på 30 dage. Jeg vejer mig næste hver dag og græder næste altid over resultatet.

Jeg er usikker af natur og er altid bange for at det ikke er godt nok. FX har vi lige haft matematik nationale test. Mit gennemsnit var 98/100 og det vil de fleste synes var godt, men jeg er bare utilfreds.

Jeg vil altid være i top og hader at fejle. Når jeg endelig giver mig selv lov til at fejle føler jeg at der bliver trådt hårdt ned på dem. Selv af mine venner eller hvad de nu er.

Når tilbage til det med mad.
I skolen smider jeg tit frokosten ud og jeg prøvet af undgå aftensmad og morgenmad. Eftersom mine forældre ved det føler jeg et KÆMPE pres til at spise.

Mine veninder siger altid at jeg er tynd og burde spise noget mere, men altså hvem ville fortælle en tyk person at hun/han var tyk? Ingen.

Lige for tiden køre mit liv bare virkelig ikke.

Jeg cutter et par gange og vågner om natten for at kigge på billeder af tynde piger.

Alle tror mit liv er så perfekt, men jeg kan ikke holde det ud. Bare et trin forkert og jeg straffer mig selv.

Jeg prøver virkelig at faste, men mor, far eller min bedste veninde bliver sure.

Ved virkelig ikke hvordan jeg jeg skal stoppe min usikkerhed;((

Lige for tiden vejer jeg 46,608 og jeg vil gerne ned på omkring 36 kg. Jeg er 164 cm høj.

Jeg googler hver aften “Hvordan taber man sig hurtigt” og prøver at finde en slankekur.

Jeg tror snart jeg tipper under for presset.

Kh
Hende den grimme.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12 årige pige. 

Tak for dit brev. Det er et alvorligt emne du skriver om, som rigtig mange piger på din alder desværre har kæmper med. I din alder sker der rigtig meget med din krop, hvilket naturligt gør, at man kommer til at fokuserer meget på kroppen og dens udseende. Men når man har så meget fokus på sin krop og på perfektionisme, som det virker til, at du har lige i øjeblikket, så kan man ende med at blive rigtig ked af det. Derfor er det vigtigt for også at fokusere på andre ting, end ting som du føler; at du enten er god til eller dårlig til, men i stedet fokuserer på at finde ting i din hverdag som gør dig glad. Fx at høre musik, at danse, at tegne eller at læse en god bog. 

Jeg syntes dog bestemt at det er bekymrende, at du fokuserer så meget på din vægt og at du er så hård ved dig selv når du laver fejl, og jeg syntes bestemt at du har brug for noget hjælp.

Det er rigtig flot at du allerede har talt med både dine forældre og din lærer og endda været til lægen. Jeg er dog ked af at høre at det ikke gik så godt og at du fortsat kæmper med dine tanker om vægt og selvværd. 

Mit råd til dig er at prøve at fortælle dine forældre, hvordan du har det, en gang til, for det er ikke godt og gå rundt og kæmpe med så mange ting alene. Du lyder til at dine forældre allerede er meget fokuserede på om du spiser, så de bliver jo nok ikke overraskede over at du stadig har det svært med mad og vægt. Jeg tror at dine forældre vil blive glade for, at du deler dine tanker med dem, for på den måde bliver det lettere for dem at hjælpe dig. Det kan godt være,at du tænker, at det ikke hjælper eller måske at det bliver værre, hvis du taler med dine forældre? Måske er det noget, du kan sige eller skrive til dem, hvor du fortæller, at du har brug for dem til at få det bedre

Hvis du syntes at det er for svært for dig at få det sagt til dine forældre, så kan du jo også vise dem dette meget fine og velformulerede brev som du har sendt til mig og også mit svar til dig.

Når nu I ikke har haft den store succes med at tale med lægen vil jeg i stedet  anbefale jer at kontakte en psykolog  eller sundhedsplejerske via skolen eller PPR som det også hedder i kommunen. Det kan også være en mulighed at bruge rådgivningen www.lmsos.dk - her kan dine forældre også få hjælp til at forstå, hvad det handler om for dig. lmsos - landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade er specialiseret i det, og kan også hjælpe jer med at finde ud af, hvad der er godt at gøre.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive direkte til BørneTelefonen på 116 111 eller på vores chat.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

 

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat