Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tvangsoverspisning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det og gerne vil have hjælp. Hvor er det godt, at du har skrevet dit brev til os!

Når du skriver, at du spiser til det gør ondt eller du skal kaste op, så tænker jeg, at det lyder som slemt. Spiseforstyrrelser er en form for selvskade, og det kan blive meget alvorligt, hvis man ikke får hjælp til at få det bedre.

Du har helt ret, når du skriver, at spiseforstyrrelse er så meget mere end at indtage en stor mængde af mad. Hvor er det godt og rigtigt set af dig! Derfor undrer det mig også meget, at din læge har sagt, at du “bare skal holde dig fra det”. Hvis du kunne det, så var du nok ikke gået til lægen med dit problem. Derfor er det godt og vigtigt, at du holder fast i din egen følelse af, at der er et problem.

Nogle gange skal de voksne have det at vide flere gange, før de forstår, at der er brug for mere hjælp. At dine forældre har valgt at lytte til lægen, kan måske skyldes, at de har en stor tro på, at lægen har ret. Men læger kan ligesom alle andre mennesker godt tage fejl.

Har du mon hørt om Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)? Jeg vil foreslå dig, at se på, hvad de kan hjælpe dig og eventuelt også dine forældre med. Der findes mange unge, der skader sig selv med spisning. Det kan være en støtte at vide, at der er andre, der har det som dig. Der findes heldigvis masser af viden på området og dygtige voksne, som kan hjælpe dig med netop dit problem.

Når man har en spiseforstyrrelse, så der ofte nogle følelser og tanker, som man har brug for at tale om. Man kan sige, at det egentlige problemet ikke er, at man har en spiseforstyrrelse. Problemet er, at der er nogle ubehagelige følelser og tanker, som man prøver at styre ved hjælp af sin spiseforstyrrelse. Derfor kan det være en hjælp fx at tale med en psykolog.

Jeg tænker på, om der mon er en god lærer eller anden voksen i din familie, som du kan tale med? Måske kan du vise personen dit brev? Det kan også være, at du har en god ven eller veninde, som kan støtte dig til at få talt med dine forældre igen?

Hvis dine forældre har brug for hjælp til, hvordan de bedst kan støtte dig, så kan du foreslå dem at ringe til ForældreTelefonen på 35555557.

Dit brev viser, at du tydeligt mærker, at der er noget galt, og at du ønsker at få hjælp. Jeg håber, at mit svar kan styrke din tro på, at du er helt på rette vej.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat