Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spisning på efterskolen

Hej.

Jeg har i noget tid haft det sådan, at jeg ikke har kunnet spise noget… Jeg har ikke rigtig appetit og har ikke lyst til mad.
Nu går jeg på efterskole, og første gang det kom, var i slutningen af 9. Klasse. Det kommer og går.

Men nu har det været hos mig, siden jeg startede på efterskolen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og hvem jeg skal sige det til. Da jeg gik i 9. Klasse og havde det sådan som jeg har nu, tabte jeg mig 6 kg. på en uge, ved ikke at spise noget.

Jeg prøver noglegange, andre gange har jeg bare ikke lyst, og jeg ved ikke om det er en spiseforstyrrelse eller ej. Der har også været en kort periode hvor jeg talte kalorier. Ved ikke om jeg begynder igen.

Hilsen Mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit fine brev. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært det du oplever lige nu. Der sker noget i dig, som du ikke har en forklaring på. Det kan være enormt frustrerende og hårdt. Derfor er det også så godt, at du skriver herind.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig!

Det er så godt, at du er opmærksom på, at du ikke spiser. Din krop har nemlig brug for energi, for at fungere. Og maden er kroppens energi. Derfor er det også vigtigt, at du får noget at spise.

Jeg tænker, at det kan være en hjælp for dig at snakke med én om det. En som du føler dig tryg ved. Måske du kan snakke med din mor eller far om det? Hvis du er hjemme fra efterskolen en weekend, så kan du evt. sige til dine forældre, at der er noget du gerne vil snakke med dem om. Så kan I finde et tidspunkt, hvor det passer jer at snakke.

Du kan fortælle dem det samme, som du har skrevet her. Måske det endda kan være en hjælp for dig at skrive det ned, ligesom i det her brev? Du kan skrive ”Jeg har ikke rigtig appetit og har ikke lyst til mad. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre”. På den måde kan i starte jeg snak og måske sammen komme frem til noget, der kan hjælpe dig.

Sammen kan I måske også snakke med en lærer på din efterskole om det. Har du en kontaktlærer eller en lærer, som du føler dig tryg ved? Jeg tænker, at det kan være en god ide at snakke med én på din efterskole om det, fordi du har din hverdag der. Efterskolen kan måske hjælpe dig til at huske at spise eller snakke med dig om, hvorfor du ikke har lyst til at spise.

Jeg tænker faktisk også, at det kan være en idé at snakke med din læge om det. Det er måske noget, som din mor eller far kan hjælpe dig med. Din læge kan snakke med dig om, hvorfor du mon ikke har lyst til at spise. Jeg kan ikke sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej. Men din læge kan måske hjælpe dig med at finde ud af det. Han/hun kan sikkert også hjælpe dig til, hvad du kan gøre, for at begynde at spise igen.

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat