Brev

Spiser normalt men…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige

Tusind tak for dit brev. Det lyder til, at du har det rigtig svært for tiden, og det er derfor godt, at du rækker ud efter noget hjælp. Det er ofte det første skridt på vejen til at få det bedre.

Du skriver, at du ikke har cuttet i 16 dage. Det kan jeg godt forstå, at du er rigtig stolt over. Cutting er faktisk meget vanedannende, ligesom at ryge cigaretter, så det kan være rigtig svært at holde op – så det er super flot gået.

Du skriver også, at du føler dig klam, grim og tyk – og at du faktisk har kastet op 2 gange nu, fordi du føler dig klam. Sådan skal du selvfølgelig ikke have det, så det er vigtigt, at du får noget hjælp til at få styr på dine tanker om dig selv. Har du mon talt med dine forældre om, hvordan du har det?

Det kunne være en god start til at få noget hjælp. Dine forældre kan eventuelt hjælpe dig videre til at få talt med en læge om, hvordan du har det lige nu.

Jeg kan nemlig også læse, at du går og tænker på, at du måske har en spiseforstyrrelse. Det kan jeg desværre ikke svare ja eller nej til. Det er en læge, der kan hjælpe med at finde ud af det. Læger ved også, hvordan du får den bedste hjælp, hvis det er tilfældet.

Hvis du synes, det er svært at tale med dine forældre, kan du måske få lidt inspiration i denne video. Her har BørneTelefonen samlet nogle tips til, hvordan du kan tale om svære ting med andre.

Kender du mon LMS? Det er Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her kan du få personlig rådgivning ved at møde op eller bestille tid. Rådgivningen er både gratis og anonym og alle rådgivere har tavshedspligt. Du kan læse mere på deres hjemmeside her.

En lille ting du kan gøre allerede nu derhjemme er, at du prøver at kigge dig selv i spejlet og fortælle dig selv, at du er sød og dejlig. Det kan måske virke lidt fjollet, men jo flere gange man siger ting om sig selv, jo mere vil man selv også tro på det. Derfor skal du prøve at vende de grimme ord, du lige nu siger om dig selv til noget mere positivt.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Hvis du har brug for at tale med en voksen fra BørneTelefonen, er du altid velkommen til at ringe til os på 116111.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat