Brev

spiseforstyrrelsen er meget værre end forventet

Hej BB
Jeg er en pige på 11 år. Jeg har haft en spiseforstyrrelse i cirka 9 måneder og har ikke rigtig fået ordentlig hjælp. Min mor ved godt at jeg har problemer med med men jeg tror over hoved ikke at hun er klar over hvor slemt det er. Hun er tålmodig med mig når vi spiser men hun tror at jeg har fået det bedere. Gætter jeg på.

Jeg var altid meget frisk og en almindelig vægt indtil 4. Klasse (nu går jeg i 5). Jeg begyndte at ligge mærke til at jeg vejede mere end de andre piger men det var altid fordi at jeg var højere end dem. Men den tanke hadede jeg og jeg begyndte at stoppe med at snacke og spise mindre portioner. Jeg begyndte også at træne. Vær dag. I vær dagene var det 30 minutter og i weekender en hel time. Jeg kunne se at jeg faktisk tabte mig og stoppede så med at spise frokost. En dag i slutningen af 4 klasse besvimede jeg så. Det var så her min mor lagde mærke til hvor tynd jeg var. Jeg tænkte ikke så meget over det og spiste også knap nok morgenmad. I femte gik det hele ned jeg var alt for undervægtig og nu ved jeg ikke hvordan jeg skal stoppe. Min mor ved godt at jeg har problemer med at spise men det er meget slemmere end hun tror. Hvordan fortæller jeg hende det?!??

Vh pige på 11 år 🙂

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Mange tak for dit brev. Hvor er jeg glad for at du skriver her ind til BørneTelefonen. Det lyder som om du har det svært lige nu og jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig.

Du skriver at du har en spiseforstyrrelse. Din mor ved det godt, men hun ved ikke hvor slemt det er.

I dit brev fortæller du, hvordan du er begyndt at spise mindre og mindre. Tanker om din vægt, spisning og træning fylder mere og mere.

Når man har det sådan, er det vigtigt, at man får hjælp, for det kan blive værre og værre. Det er ikke sundt at have en spiseforstyrrelse. Men når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det er noget, du godt ved i forvejen.

Det kan være svært at forklare eller fortælle det til andre, når man har en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at bede om hjælp, hvis folk ikke forstår, at man har det svært.

Måske er man bange for, om tror de, at man forsøger at gøre sig interessant. Og derfor påstår, at man bare kan tage sig sammen og spise ordentligt.

Nogle er i tvivl, om de tør åbne sig for andre og bede om hjælp. Andre er usikre på, om deres spiseproblem er et ’rigtigt problem’. Eller om problemet er ’stort nok’.

Der er også nogle, der er bange for at blive afvist, når de beder om hjælp. Nogle tænker, at de skal klare problemerne selv. Men du har altid brug for andre mennesker. Og du er stærk, hvis du tør bede om deres hjælp!

Vi hører en gang i mellem fra børn og unge med spiseforstyrrelser her i BørneTelefonen. Mange af dem, synes det er svært at tale med nogen om, og tit holder de det til sig selv, indtil det flyder over, og de får det rigtig skidt. Kan du genkende, at det er svært at tale om?

Men vi oplever også, at det for mange børn og unge er første skridt imod at få det bedre, når de åbner op omkring. Du har taget et af de første skridt ved at sende dit brev her. Det er så flot!

Når jeg læser dit brev kan jeg læse, at din mor allerede ved at du har en spiseforstyrrelse og at hun er god til at være tålmodig med dig. Når jeg læser det så tænker jeg, at din mor rigtig gerne vil hjælpe dig.

De fleste forældre vil gerne, at deres børn har det godt. Så jeg tror det vil hjælpe dig hvis du har mod på, at fortælle din mor hvordan du i virkeligheden har det.

Så mit forslag er at du finder det mod frem som jeg ved du har. For du har været så sej at skrive til mig. Se om du kan finde det og fortæl din mor hvordan du har det.

Det kan også være at du har en voksen udenfor din familie som du er tryg ved, som du kan fortælle hvordan du har det. Det kan være en lærer, en pædagog eller måske sundhedsplejersken på din skole. Så kan den voksne hjælpe dig med at snakke med din mor.

Det er vigtigt, at du fortæller, at du føler, at det bliver værre og værre, og at du ikke ved, hvordan du skal få det bedre.

Du kan også skrive et brev til din mor. Det kan nogen gange være lettere at skrive det end at skulle sige det højt. Du kan også vise din mor det her brev fra mig.

Jeg håber du har kunnet bruge mit svar og ellers må du gerne skrive igen.

Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der altid en voksen klar til at snakke med dig.

Hvis du ringer til os, kan vi også fortælle dig om andre måder, vi kan hjælpe dig på. Der er heldigvis mange forskellige måder at få hjælp på, når man har en spiseforstyrrelse.

Det hjælper for mange børn og unge at tale med BørneTelefonen – også før børn og unge med en spiseforstyrrelse.

Hvis du har lyst til at få nogle gode råd til, der kan hjælpe én, hvis man har problemer med en spiseforstyrrelse, kan du kigge på vores side om spiseforstyrrelser.

Kram fra BørneTelefonen.

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat