Kære pige på 13 år
Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan se, at du går og bekymrer dig meget om din krop, og hvordan den ser ud. Det får dig til at tænke meget over kost og motion. Det kan være rigtig svært at føle sig fanget i en krop, som man ikke bryder sig om. Jeg vil gerne give dig et par råd med på vejen.
Du skriver, at du har cuttet meget tidligere, og at du SÅ gerne vil stoppe med at spise. Jeg ved, at mange unge, der cutter eller har spiseforstyrrelser, har det rigtig svært indeni. Når noget gør ondt indeni, så er det nemmere at forholde sig til, hvis det gør ondt på ydersiden.
Og når man har svært ved at overskue og kontrollere situationer i sit liv, så prøver man at kontrollere andre ting. For eksempel hvor meget man spiser og hvor meget man vejer. Giver det mon mening for dig?
Du stiller lidt forskellige spørgsmål om spiseforstyrrelser, som jeg vil prøve at svare på. Du spørger, hvad der sker med kroppen og at din mor har sagt, at man ender med at være en voksen i en børnekrop.
Som du selv har oplevet, kan ens menstruation stoppe. Det er rigtigt, at kroppen har brug for mad for at man vokser og udvikler sig, som man skal. Hvis man stopper med at spise, kan ens udvikling (menstruation, bryster osv.) altså godt gå i stå, og man vokser måske heller ikke så meget i højden.
Jeg er ikke sikker på, om ens menstruation altid vil komme igen, hvis man begynder at spise igen. Men jeg er nødt til at understrege, at det ikke er sundt at stoppe med at spise. Hverken i en periode eller i længere tid. Det er en alvorlig ting at have en spiseforstyrrelse, og derfor er der brug for hjælp, hvis man har.
Når man spekulerer så meget over sin vægt og ville ønske, at man ikke spiste, så fortæller det mig, at man har brug for noget hjælp til at håndtere det. Derfor tænker jeg på, om du mon kan snakke med en voksen om, hvordan du har det?
Jeg kan læse, at du har talt lidt med din mor, men jeg ved ikke helt om hvad og hvor meget. Men måske kan du også fortælle din mor de ting, du har skrevet til mig i dit brev? Eller en lærer, et familiemedlem eller en ven/venindes mor.
Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at starte sådan en samtale. Derfor ved jeg, at det for mange er nemmere at skrive et brev til dem eller vise dem det brev, du har skrevet til os og mit svar.
Du kan få hjælp til at skrive et vigtigt brev i vores trin for trin guide her. Er det mon en mulighed for dig?
At snakke om de her ting kan måske være en lettelse, og det menneske, du vælger at dele det med, vil også kunne hjælpe dig med at søge professionel hjælp hos fx din læge. Det er nemlig sådan, at det kan være rigtig svært at klare en spiseforstyrrelse uden hjælp fra nogen, som ved en masse om sygdommen.
Det kan også være, du selv har mod på at ringe til din læge og bestille en tid? Nummeret står på dit gule sygesikringskort. Du kan tage til lægen alene eller med din mor eller en anden, der kan være en støtte. Så kan du måske også læse dit brev op for lægen eller forklare, hvordan du har det, og hvor meget du har tabt dig.
Din læge kan finde en dygtig psykolog til dig eller henvise dig til et forløb i kommunen. Det skal lægen informere dine forældre om, hvis det bliver gjort. Jeg ved ikke, hvad du tænker om det?
Jeg tænker også på, om du mon kender Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade? Hos dem kan man få rådgivning både på telefon, mail, chat, sms eller ved at møde op. De er rigtig søde og dygtige. Du kan finde dem her. Er det måske en mulighed for dig?
Du har været så god til at beskrive din situation for os i dit brev. Jeg tænker, at det er den styrke, du skal bruge til at række ud efter endnu mere hjælp. Så kan du måske få et bedre forhold til din krop og dit udseende.
De bedste ønsker
BørneTelefonen
