Kære pige på 14år
Det er helt ok, at du ønsker at være anonym. Det er slet ikke noget problem.
Jeg håber, jeg har forstået dig rigtigt: Du er i behandling – men det er en behandling, som ikke giver mening for dig.
Jeg hører, at behandlingen har betydet, at du har taget 10 kg på. Og det har netop været formålet med behandlingen.
Samtidig kan jeg høre, at du er i tvivl, om behandlingen er rigtig for dig. Om behandlingsformen kan hjælpe dig, eller om den ligefrem skader dig?
Jeg synes, det er utrolig flot, at du reflektere over, om behandlingen er god for dig. Og om det er den rette hjælp, du får. Du undersøger det ved at spørge os. Du spørger til andre, som er i samme situation.
Det viser mig, at du gerne vil tage imod hjælp. Så du kan få det bedre med dine udfordringer og med anoreksien. Det fortæller mig også, at du er ret god til at passe på dig selv.
Selv når anoreksien har bidt sig godt fast, er det muligt at få det bedre. Hvis man får en hjælp, man kan bruge, vil spiseforstyrrelsen langsomt slippe sit tag. Mange har oplevet at få det bedre, selvom de har haft det ligesom dig. Det kan være rart at tænke på.
Nogen siger, at anoreksi kan være en måde at passe på sig selv. Det er en måde at flytte sit fokus over på noget, som man kan kontrollere. Samtidig har anoreksi det med at fylde. Den kræver alt ens opmærksomhed og kan gøre, at man bliver ensom. Det kan også ende med, at man skader sig selv.
Jeg ved ikke, om anoreksi også føles sådan for dig? På dit brev kan jeg i hvert fald se, at du ikke har det godt lige nu. Du har faktisk ikke haft det godt længe.
Du er stoppet med at spise. Din krop er endt med at være i fare. For kroppen ikke har fået det, som den har brug for.
Som sagt, så hører jeg, at du gerne vil have det bedre, og at du gerne vil have behandling – hvis den hjælper! Men du er utryg ved behandlingen, som den foregår lige nu.
Måske du skulle tale med psykologen på afdelingen, eller en anden på afdelingen, som du er tryg ved.
Fortæl at du gerne vil have hjælp til at forholde dig til din anoreksi. Du har brug for at tale nærmere med nogen om, hvordan du egentlig har det. Du er utryg ved, at du bliver tvangsfodret, for derefter at blive sendt hjem igen. Det er vigtigt for dig, at du kan se en mening med den behandling, du får.
Du frygter for, hvad der skal ske, når du bliver udskrevet. Og alligevel finder du mod og overskud, til at spørge os om hjælp og spørge til andres erfaringer med behandlingen. Det kræver stor styrke og handlekraft.
Hvis det ikke lykkes for dig, at finde nogen på hospitalet, du kan tale godt med, så har jeg to steder, du kan kontakte:
http://LMS Her kan du tale med nogen, der ved noget om spiseforstyrrelser.
Bedre Psykiatri Ungdom Her kan du tale med nogen, der ved noget om at have det svært, og de er vant til at tale med unge.
Jeg synes , du er god til at passe på dig selv – og sejt at du ikke bare acceptere det, som andre siger! Du undersøger din behandling, når du mærker en tvivl. Det er godt, for så er der større chancer for, at du får den behandling, som er bedst for dig.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
