Kære pige på 13 år,
Hvor er det flot at du skriver herind til BørneTelefonen med dine tanker omkring dine madvaner. Du fortæller, at du er bange for at fortælle det til nogen, men alligevel fortæller du om dine tanker til os. Det synes jeg er rigtig godt, og viser at du har modet til at gøre noget ved det. Det tænker jeg kan være første skridt til at få det bedre.
Du fortæller, at du ikke kan stoppe med at spise. Og at denne vane gør dig meget ked af det. Derfor søger du nogle råd til, hvad du kan gøre og det vil jeg forsøge at hjælpe dig med.
Først og fremmest kan det være rigtig svært at ændre sine madvaner. Både fordi der kan være meget tryghed i at gøre de samme ting (fx som at spise hvis man keder sig), men også fordi ens krop vænner sig til den mængde mad, den får givet, og derfor forventer kroppen også at du indtager samme mængde som du plejer.
Du skriver, at du køber mange søde sager med mange kalorier i. Derfor tænker jeg, om det måske kunne være en start at forsøge at spise nogle ting, der har gode kalorier og derfor er mere sunde og fylder mere i din mave. Måske frugt?
På den måde kan du måske vænne din krop til, at den ikke får usunde ting hele tiden. Hvad tænker du mon om den idé?
Herudover tænker jeg på, hvornår du plejer at spise det her mad? Er det når du er alene? Eller sammen med folk? Når du er glad? Eller måske ked af det? Grunden til, at jeg spørger, er fordi man sommetider kan bruge mad, som en form for trøst, når man enten keder sig, er trist eller andet. Kan du mon genkende det?
Det kan derfor være en god idé at blive opmærksom på, hvornår man spiser. Er det fx når du keder dig, kan det måske være, at du kan finde nogle andre ting, som kan ‘erstatte’ kedsomheden i stedet for mad.
Det kan være at du kan lave noget med hænderne, som at tegne, strikke eller spille på noget (hvis du har interesse indenfor det). På den måde kan opmærksomheden blive ledt over på noget andet end mad.
Du skriver, at du ikke tør at fortælle det til nogen, men at du samtidig også gerne vil have hjælp. Jeg tænker derfor om du alligevel kunne have mod på at snakke med nogen omkring dig, om hvordan du har det? En som du er tryg ved. Det kan være din mor eller far, en veninde eller måske en af lærerne på din skole.
Hvis du synes det er svært at tale med nogen om det kan du måske skrive et brev, som du har gjort til BørneTelefonen. Nogen gange kan det være lettere at fortælle hvordan man har det i et brev, så kan personen komme og tale med dig om det – efter at have læst brevet.
Hvis du har lyst til at skrive et brev, kan du få hjælp til det på linket her.
Hvis du er bange for, at det er en spiseforstyrrelse, som du har, kan det nemlig være rigtig godt at snakke med nogen om det, som kan hjælpe dig med at komme videre. Måske de kan hjælpe dig med at tage til lægen, som kan vurdere om, der er tale om en spiseforstyrrelse og dermed hvilken behandling, der vil kunne hjælpe. Hvad tænker du om det?
Hvis du måske har brug for at snakke med nogle andre om det først, har du også mulighed for at kontakte LMS, som er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Gennem deres gratis rådgivning kan man få hjælp til om man fx har en spiseforstyrrelse. Du kan finde dem ved at følge linket her.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd. Hvis du har brug for at få flere eller andre råd, er du velkommen til at skrive til os igen eller ringe herind på 116 111.
De varmeste hilsner
BørneTelefonen
