Kære anonyme pige på 13 år
Tusind tusind tak for dit brev. Jeg synes, det er så vildt sejt af dig, at du har fundet mod til at skrive brevet, og jeg er virkelig imponeret over måden, du beskriver dit forhold til mad. Det er tydeligt, at du går og tumler med mange tanker og har brug for nogle at vende tankerne med, og det er også tydeligt, at du har brug for hjælp. Jeg vil meget gerne give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre. Jeg håber, at det vil være nogle ideer, som du føler, du kan bruge.
Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg får det indtryk, at du er kommet rigtig langt i forhold til dine tanker om mad. Du beskriver, hvordan det begyndte med, at du gerne ville ligne de tynde piger du så i tv og pigerne i klassen, som du syntes var tyndere end dig. Og til at du nu ser mere indad og giver dig selv lov til at mærke dine tanker og følelser. Jeg får den tanke, at du nu ser dit forhold til mad i en større sammenhæng, hvor det ikke kun handler om, at du skal tabe dig, men at det også handler om, hvordan du har det i det hele taget. Det må være rigtig hårdt for dig, men jeg tænker også, at det viser, at du er klar til at gøre noget ved din situation på flere forskellige måder. Den styrke tænker jeg, at du kan bruge til noget godt.
Jeg får det indtryk, at din situation er den samme, som den er for mange andre, der går det igennem, som du gør. Vægten og forholdet til mad er én af problemstillingerne og så kommer forholdet til venner og andre mennesker oveni. Derfor vil mine ideer til dig også gå i flere forskellige retninger.
Jeg bliver nysgerrig på, om du har talt med en sundhedsplejerske om, hvordan du har det med mad, og at du er i tvivl om, hvornår du har fået mad nok? Sundhedsplejersken kan måske give dig nogle ideer til, hvordan du kan blive mere sikker på det. En anden mulighed kan være, at du taler med en diætist. Ved du mon, hvad en diætist arbejder med? En diætist har en stor viden om, hvad kroppen har brug for, og hvordan man sammensætter et godt måltid. Diætisten vil også tænke på din sundhed og kan på den måde være med til, at du får et bedre forhold til din krop. Diætisten kan give dig nogle opskrifter og ideer til, hvilke madretter der vil være gode for dig. Hvis du tænker at en diætist vil være en god idé for dig, så kan du tale med din læge om at få en henvisning til en diætist. Man kan også selv tage kontakt til en diætist, men så skal man selv betale. Du kan også tale med din psykolog om at få hjælp fra en diætist.
Hvordan er det med dine forældre? Ved de, hvordan du har det med din krop og forholdet til mad? Jeg tænker, at det er vigtigt, at de er med til at skabe nogle forandringer i dit forhold til mad, og at de skal være en støtte for dig. Er det en mulighed for dig? Jeg ved jo ikke, hvordan forholdet til dine forældre er. Måske er det svært for dig at tale med dem om det? Forældre bliver ofte bekymret, når deres børn har det svært, og så kan det blive vanskeligt at tale om dét, der er svært. Hvis du tænker, at det kunne være en hjælp, kan du vise dem dit brev og mit svar. Det forklarer på en rigtig fin måde både hvordan du havde det, da du var mindre, hvordan du har det nu, og samtidig beskriver du jo også meget konkret, hvad det er, du gerne vil have hjælp til. Måske kan du og dine forældre i fællesskab finde ud af, hvordan I skal gribe det an?
Du fortæller, at du går til psykolog, men at det ikke hjælper. Det lyder som om, det er en god idé, at du går til psykolog, men du skal selvfølgelig have en oplevelse af, at det hjælper. Har du nogen idé om, hvorfor det ikke hjælper? Måske taler I ikke om de ting, som du synes er vigtige? Det kan også være, at jeres kemi ikke rigtig passer sammen – at I ikke taler så godt sammen? Det er jo rigtig vigtigt, at man har det godt og er tryg ved sin psykolog. Jeg tænker på, om det er muligt for dig at komme til at tale med en anden psykolog? Måske kan du drøfte det med dine forældre?
Kender du mon http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk? Her kan du læse en masse om spiseforstyrrelser. Du kan også dér finde nogle at tale med om, hvordan du har det. De ved en masse om spiseforstyrrelser men ved også, hvordan det kan påvirke hele ens liv, hvis man har det svært med mad.
Du skriver, at du har mistet næsten alle dine venner, og at du hader alle andre inklusiv dig selv. Der sker ofte dét, at når man har det dårligt med sig selv, så får man det også dårligt med andre. Det betyder ikke, at det er fordi man ikke opfører sig ordentligt, eller at man er en dårlig ven. Jeg er sikker på, at du gør det så godt, som du kan. Nogle gange kan det være godt, at få nogle konkrete ideer til, hvad man kan gøre anderledes i forhold til sine venner. Jeg tænker på, om nogle af de venner du har mistet, er venner fra skolen? En AKT-lærer kan være god til at give nogle ideer til, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sine venner og kammerater. En AKT-lærer kan tale med dig alene, men det kan også være, at det kan være godt, at AKT-læreren kommer i klassen. Hvis I har det svært med hinanden i klassen, er det jo et problem for hele klassen og ikke kun for dig. Hvis du ikke ved, om I har en AKT-lærer på skolen, eller ikke ved hvem det er, så kan du måske tale med din klasselærer om det?
Jeg bliver nysgerrig på, om der mon er en ven eller veninde, som du har et særligt tæt forhold til? Jeg har givet dig nogle forskellige ideer til, hvad du kan gøre, og hvem du kan tale med. Måske vil det være rart at drøfte ideerne med en god og tæt ven eller veninde, som forstår dig og kender din situation. Mon det kunne være en mulighed? Hvis det er en ven eller veninde fra skolen, så kan han/hun måske også hjælpe dig med at få kontakt til en AKT-lærer.
Der er jo også altid den mulighed, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111. Jeg har stillet dig en masse spørgsmål, som det kan være, du gerne vil forklare og svare på. Det kan også være, at du gerne vil tale med dine forældre, men at du måske synes, det er svært at finde ud af, hvordan du skal gøre det. Her kan BørneTelefonen også hjælpe dig med at lægge en plan for, hvad du kan gøre og hvordan.
Jeg håber virkelig, at der kommer til at ske noget for dig, som kan betyde en god forandring for dig. Det virker på mig som om, du er meget opsat på, at der skal ske noget, og at du skal få det bedre. Jeg synes det er så sejt, at du kan finde det mod i dig, selv om du har haft det svært i en længere periode. Jeg håber, du kan holde fast i den styrke.
De største og kærlige tanker fra BørneTelefonen
