Brev

Skylder jeg en forklaring?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år.

Det er nogle vigtige betragtninger, du giver udtryk for i dit brev. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at finde ud af, hvor åben du skal være i forhold til din spiseforstyrrelse.

Jeg kan også godt forstå, at din spiseforstyrrelse føles meget privat, og at du ikke har lyst til, at alle og enhver skal have indblik i dit privatliv.

Du spørger, om du skylder andre mennesker en forklaring. Til det, er mit svar helt klart " Nej". Du skylder ikke andre mennesker et indblik i dit privatliv. Det har du ret til selv at bestemme over.

Men jeg vil opfordre dig til at se dit dilemma på en anden måde. Det lyder som om, at din hemmeligholdelse af spiseforstyrrelsen begrænser dit liv. En nær voksen har du ikke besøgt i et stykke tid. Din største vennegruppe skal du ses med snart, og hvad sker der så? Og fødselsdage venter også. Så jeg tænker, at du skal omformulere dit spørgsmål til; "I hvor høj grad skylder du DIG SELV, at være åben om din situation?"

Hvis du tager udgangspunkt i dig selv, er jeg ret sikker på, at det vil være langt nemmere for dig at finde ud af, hvem du skal betro dig til. Det er altså ikke for de andres skyld, men for din egen skyld, at du måske skal være mere åben. Selvom det er svært at få taget hul på, er jeg sikker på, at du vil opleve det som en lettelse, hvis vigtige personer i dit liv ved, hvad du bakser med. Hvis du beslutter dig for at prøve, skulle du måske starte med den tætte voksne, du kender?

Jeg har talt med andre unge, der har en spiseforstyrrelse. Og mange giver udtryk for, at de skammer sig over deres situation. Det føles ofte flovt, når livet ikke bare går huhej derudaf uden problemer. Mon du kender det? Hvis du genkender det, vil jeg sige til dig, at på den anden side af flovhed er stoltheden. Og du kan være stolt over, at du har erkendt din sygdom, og at du går til behandling, så du kan blive rask. Og du kan være stolt over, at du knokler med dig selv, fordi du gerne vil være rask. Det er flot.

Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke med det,

Mange gode tanker fra BørneBrevkassen

 

 

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat