Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pige i nød?

Hej Børnetelefonen
Jeg er en pige på 16 år og kæmper svært med en spiseforstyrrelse. Det har jeg efterhånden gjort i en del år nu. Det har altid været mit mål og tabe mig og blive tynd selvom jeg allerede er virkelig slank i forvejen. Jeg ved godt at jeg er tynd men det er langt fra det jeg ser når jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg har været i psykiatrien flere gange men fordi jeg ikke vil have hjælp har det været for ingen nyttes skyld. Her for nogle måneder siden forsvandt min sult fulfstændig.

Jeg har ikke kunnet mærke smerten i min mave hver gang jeg sulter mig og har heller ingen appetit mere. Det klager jeg bestemt ikke over men resultatet af det har jo så været vægttab. Jeg er også blevet så forfærdelig bange for mad, for at spise og for at tage på. Jeg føler alt mad gør mig fed.Min far skal ikke blive mere bekymret for mig så jeg har prøvet at spise bare lidt men det er slemt. Jeg kan ikke. Jeg bliver kontrolvejet/blindvejet hos lægen og hun vil gerne fortsætte med det men jeg skal på efterskole her efter sommerferien. Hun har set min vægt falde drastisk og er bekymret for mig. Jeg ved godt at jeg har tabt mig (det kan jeg se på mine knogler) men ellers kan jeg ikke se det.

Jeg vil virkelig gerne vide hvad jeg vejer men vægten blev gemt væk sidste år og har ikke vejet mig siden. Nu frygter jeg min egen vægt men jeg er SÅ nysgerrig på at se hvor godt jeg har klaret mig! I dag var min far så hjemme og jeg sku spise MEGET. Jeg tæller altid alle kalorier som jeg indtager og jeg har indtaget alt for meget i dag. For mange måneder siden overspiste jeg også. Det var ret slemt. En overspisning for mig kunne være på op til 4000 kalorier men for det meste kastede jeg op efter. Det skal lige siges at nu har jeg hverken overspist eller kastet op i lang tid. Jeg kan nemlig ik kaste op mere. Min gag reflex virker ikke, mærkeligt nok. Men ja jeg har jo spist forfærdeligt meget i dag og jeg ku ik kaste det op.

Jeg har det så dårligt. Min mave gør virkelig ondt og jeg er bange for hvad jeg kan finde på. Jeg stoler ikke nok på mig selv til at være alene. Jeg begyndte at selvskade for omkring 4 år siden. Dog er det ikke fast men det har altid været noget jeg gør i pressede situationer som en hjælp for mig. Trangen er der virkelig lige nu eftersom jeg har spist for meget. Hvad gør jeg? Gir jeg efter når lysten til selvskade er der eller skal jeg kæmpe i mod?

I morgen skal jeg på arbejde så der slipper jeg for at spise hele dagen. Arbejdet er en god distrahering for mig. Hvad gør jeg ift alt det her? Skal jeg bare fortsætte med at tabe mig og bliev tyndere eftersom det er det jeg gerne vil? Jeg vil jo ikke have hjælp men jeg skal jo på efterskole efter sommerferien og jeg bliver taget ud hvis min vægt ikke er nogenlunde stabil. Mit liv er et kæmpe rod. Vil alt det her fortsætte til jeg dør eller bliver det nemmere med tiden?

Jeg vil bare så forfærdelig gerne blive tyndere og det er så nemt for mig lige nu men jeg vil på ingen måde bekymre mine medmennesker og have folk finder ud af det. Det skal lige siges at jeg går hos en psykolog som jeg er virkelig glad for så det er ikke fordi jeg ingen hjælp får.

Hilsen pige i nød

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit ærlige brev, hvor du virkelig formår at beskrive dine følelser og adfærd ift. spisning. Det viser mig, at du er utrolig reflekterende og faktisk også kan se begge sider af din udfordring, hvilket altid er en fordel, når man skal finde en vej i det, der er svært.

Du kommer i dit brev ind på, at du har været tilknyttet psykiatrien, hvor du ikke oplevede at kunne tage imod hjælpen. Det lyder til, at du inderst inde godt ved, at de kan hjælpe dig, men at det kræver, at du vil hjælpes. Det er en god erkendelse og giver mulighed for at gå videre med dine tanker om, hvorfor noget i dig ikke ønsker at blive hjulpet. Derfor synes jeg også det er rigtig fint, at du går til psykolog, da jeg tænker det er vigtigt at arbejde med dine tanker omkring mad, vægt og kroppen. Ofte er der noget, der har gjort, at man ender som spiseforstyrret – måske har du allerede selv reflekteret lidt over det? Kan du huske, hvornår din spiseforstyrrelse startede og måske endda hvad der uløste den?

For nogen handler det om oplevelser direkte relateret til mad, men for mange om noget helt andet. En episode eller tid, hvor man følte et tab af kontrol og derefter fik et behov for at genvinde følelsen af kontrol. Eksempelvis kan forældres skilsmisse, dødsfald eller mobning give nogen følelsen af tab af kontrol. Det kan også være andre ting, som man ikke selv har indflydelse på. Ved at styre, hvad man indtager, ens vægt eller andet, kan man genvinde en følelse af kontrol – også selvom det ikke gør ens forældre finder sammen igen eller man får sit kæledyr eller bedsteforælder tilbage. Mon det giver mening? Det er derfor ofte ikke selve kosten eller vægten i sig selv, der betyder noget, men den følelse det giver én at kunne kontrollere noget i ens liv.

Derfor er det vigtigt at tænke tilbage og mærke efter, om det i virkeligheden kan handle om noget andet. Måske kan du reflektere lidt over det og tale videre med din psykolog om dine tanker. Det er nemlig tankerne der skal ændres før adfærden kan ændres.

Du skriver, at du ikke stoler nok på dig selv til at være alene. Jeg synes, at det er en rigtig god erkendelse og det viser også mig, at du gerne vil have hjælp – at du virkelig gerne vil have det bedre, selvom du ikke ønsker at tage på. Mon du har fortalt dette til dine forældre? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du kan føle dig tryg så måske kunne I aftaler så du ikke behøves at være alene hjemme eller spise selv – dette tænker jeg kunne være godt både i forhold til overspisning, opkast efter måltider og tankerne om selvskade.

Hvis du alligevel er alene og frygter at komme til at selvskade, er det godt at have nogle strategier – gerne nogen du har skrevet ned så du hurtigt kan træffe en beslutning om at gøre en af de ting, som måske vil kunne afhjælpe tankerne. Det kan være: Gå en tur, tage et bad, ringe til en veninde, sætte yndlingsserien på tv’et eller andre ting, som er rare at lave. Dette vil du også kunne prøve i forbindelse med trangen til overspisning eller opkast – ting som vil kunne få dig på andre tanker. Hvis det kun virker halvdelen af gangene eller udskyder tankerne få minutter, må du ikke tænke du har fejlet. Det tager tid at ændre tankemønstre og det er svært lige meget, hvad det handler om. Det vigtigste er, at man ikke giver op – det skal nok hjælpe dig med tiden.

Du spørger, om du skal blive ved med at kæmpe for at kunne gøre ting, du gerne vil fx tage på efterskole. Mit svar til dig er: JA. Du skal blive ved med at kæmpe alt det du kan! Du kan få et liv uden følelsen af, at tallet på vægten afgør, om du har det godt. Bliv ved med at tage imod al den hjælp du kan få og lad dig ikke nøjes med at have det okay.

Bliv ved med at gå til psykolog og vær’ så ærlig, som du overhovedet kan – så bliver det nemmere at hjælpe dig. Og hvis du i morgen får tanker relateret til din spiseforstyrrelse og har brug for at tale med nogen hurtigt, kan du altid skrive til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/ 

Der vil du hurtigt kunne få hjælp og rådgivning – eller måske bare en der lytter og distraherer dig fra tankerne.

Jeg tror på, at du kommer ud af sin spiseforstyrrelse! Jeg kan læse i dit brev, at du har modet, men bare mangler det sidste skridt til at tage imod al hjælpen. Det er et svært skridt for det betyder, at du vil føle, at du mister en del af den kontrol, du har lige nu, men det er den rigtige vej. Tag små skridt ad gangen og glæd dig over de små sejre, når de er der. Det kræver meget at tage kampen op, men du vil få det tusind gange igen, når du er ude af din spiseforstyrrelse og kan se tilbage på, hvor langt du er kommet. Jeg tror på dig!

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat