Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har formået at trodse din følelse af at være flov over din overspisning, og skrevet herind. Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt videre.
På mig lyder det som om, at du har brug for at tale med andre end din mor om overspisningen. Første skridt er at have skrevet herind. Som du skriver, så har du ingen diagnose. Og måske er du heller ikke der, hvor du ville få en diagnose, hvis du blev undersøgt? Men du er bekymret, og det er godt, at du reagerer. Med hjælp kan du forhåbentlig få stoppet din overspisning, inden den bliver mere alvorlig.
Måske ligger der noget bag overspisningen? Jeg tænker, at der måske er noget helt andet, som du også skal have hjælp til. Den måde, som vi spiser og behandler vores krop på, kan godt have noget at gøre med, hvordan vi har det indeni. Derfor vil jeg foreslå dig at tale med en psykolog. Du kan bede din læge om en henvisning til psykolog.
Da psykologen er en person udefra kan det være nemmere at tale frit om sine problemer. Derudover kan en psykolog forhåbentlig være med til at hjælpe dig med at lære dig selv bedre at kende og komme til bunds i det her problem. Hvad tænker du mon om det?
Derudover kunne det måske være en idé at tale med en sundhedsplejerske om det. Sådan én er der måske på din skole, og du kan bede om at få en samtale hos ham/hende. Det er nemlig ikke altid helt lige til at vide, hvad og hvordan man skal spise, for at ens krop og man selv har det godt. Du skriver bl.a. at du dagen efter, at du har overspist ikke spiser, eller forsøger at spise mindre. Det forstår jeg godt.
Men jeg tror, at en person, der ved mere om ernæring end mig, kan fortælle dig lidt om, hvordan du skal spise for, at din krop har det bedst muligt. Hvis man undlader at spise en hel dag, kan man risikere at overspise den næste, fordi kroppen hungrer efter mad. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at holde en god konstant indtagelse af mad, hvor man får dækket alle sine behov. Men det er nemt for mig at skrive. Derfor skal du helt klart have hjælp, der hvor du er.
Måske kunne du begynde at skrive dagbog, hvor du blev mere opmærksom på, hvornår du overspiser. Er der sket noget bestemt den pågældende dag, eller er det mere pga. en bestemt følelse, som du har i kroppen lige inden du overspiser, der gør det?
Det er ikke en nem opgave – det ved jeg. Det kommer til at kræve, at du virkelig sætter dig for, at du vil finde ud af, hvad det skyldes. Og det er netop det, jeg tænker, at psykologen, lægen og/eller ernæringseksperten kan hjælpe dig med. Du skriver også, at din mors mening om dit udseende betyder meget. Det er måske også noget, som du kan tale med en psykolog om. For det lyder lidt hårdt, at hendes mening betyder så meget.
Har du mon hørt om Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade? Det kunne også være en mulighed at tage kontakt til dem. Du kan finde dem: Her.
Det er godt, at du har skrevet hertil, og den styrke kan du bruge til at søge mere hjælp. Hvis du kan få nogle mennesker omkring dig til at hjælpe dig, kan det blive nemmere at få opsøgt professionel hjælp.
Skriv eller ring til os på BørneTelefonen på 116111, hvis du vil tale mere om det! Eller hvis der er noget du er i tvivl om.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
