Normalt??

Kære pige på 13 år.

Jeg kan læse, at du er god til at mærke efter. Du har lagt mærke til, at de her tanker fylder og påvirker din hverdag. Det er rigtig godt, at du reagerer på din bekymring. Det er et alvorligt emne, som det er meget vigtigt at få hjælp til.

Først vil jeg sige, at der jo ikke er to piger som ser ens ud. Det gælder både højde, næser, numser og ikke mindst tykkelse. Fælles for os alle er dog, at ingen af os er perfekte og at det er vores forskelligheder der gør os unikke. Du og dine veninder er i en alder, hvor der sker rigtig meget med jeres kroppe. Derfor er det naturligt, at man kommer til at fokusere meget på kroppen og dens udseende.

Men når man har så meget fokus på sin krop, som du har lige i øjeblikket, så kan man ende med at blive rigtig ked af det. Det lyder også som om, at det er noget som I fokuserer meget på i venindegruppen? Måske er "stemningen" omkring kroppe og udseende ikke så god i øjeblikket. Det kan være, at I skal have en snak om de her tanker med én på skolen, så I kunne få hjælp til at det fylder lidt mindre? Måske en idrætslærer eller sundhedsplejerske?

Du spørger, om du er stærkt undervægtig. Det er noget, som jeg tænker at du skal tale med en læge eller sundhedsplejerske om. Det er nemlig vigtigt, at det er en fagperson, eller en voksen der kender dig, der taler med dig om præcis det. Men du skal helt sikkert ikke tabe dig.

Jeg synes dog bestemt, at det er bekymrende, at du fokuserer så meget på din vægt. Det bekymrer mig også, at du er så træt og uoplagt, at du har lyst til at sove hele dagen og mest ser dine veninder af pligt. Nogle gange kan et fokus på f.eks. mad, flytte tankerne væk fra det der egentlig gør én ked af det. F.eks. at have det svært i skolen. Er det noget du kan genkende?

Mit råd til dig er, at fortælle dine forældre hvordan du har det. For det er ikke godt at gå rundt, helt alene, med dårlige tanker om sig selv. Du kan bede dine forældre om at gå med til jeres læge. Lægen kan finde ud af, om du har behov for hjælp i forhold til vægt, mad og hvordan du har det.

Hvis du får talt med nogen om det og får noget hjælp til tankerne, vil de med tiden måske fylde mindre, så de ikke påvirker din hverdag.

Hvis du ikke allerede har fortalt dine forældre, hvordan du har det, så kan jeg forestille mig, at det er noget, der kan være svært at få sagt. Men måske har dine forældre allerede lagt mærke til, at du ikke har det så godt? Det kan også være, at de ikke har tænkt over det og bliver overraskede.

Uanset hvad, så tror jeg, at dine forældre vil blive glade for, at du deler dine tanker med dem. Og at det vil være en stor hjælp og støtte for dig, at have en af dem med til lægen. 

Jeg håber, at du får samlet mod til, at tale med dine forældre eller en anden voksen om dine tanker.

Mange hilsner fra BørneTelefonen