Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistænker min veninde for spiseforstyrrelse

Jeg har det lidt svært for tiden, da jeg er meget bekymret for min bedste veninde. Hun har nemlig alle tegnene til en spiseforstyrrelse…

Hun vil nærmest ikke spise noget, og henne i skolen er jeg nødt til at stå og nedstirrer hende, før hun bare spiser lidt.

Hendes baggrund på mobilen er mottoet omkring den ‘perfekt krop’, og hun følger mange piger på de sociale medier, som hun synes er smukke.

Hun snakker også altid grimt om sig selv, og kritisere hendes udseende. Hun har lige aftalt med sig selv at hun intet usundt må spise, og hun er begyndt at dyrke rigtig meget motion.

Vi har også næsten lige været til sundhedsplejsken, og jeg måtte rive sandheden ud af hende om hvordan det gik, men fik det tilsidst ud af hende – hun er undervægtig, men alligevel gør hun alt det her for at tave sig mere.

Hun flyttede skole, da hun blev mobbet omkring hendes udseende på den gamle skole, og det kunne måske også have en sammenhæng. Det værste er, at de garanteret bare var jaloux på hende, og det var derfor de gjorde det..

Hun er så smuk, og jeg fortæller hende det ofte, men hun tager det slet ikke til sig. Jeg er så bekymret for hende, og har virkelig brug for hjælp, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre!

Knus mig…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Hvor er det godt, at du skriver! For det kan være hårdt at gå og være bekymret for sin veninde.

Du skriver, at din veninde næsten ikke spiser noget ovre i skolen, at hun dyrker rigtig meget motion og at hun ikke er tilfreds med sin krop. Jeg synes også det lyder som om, at hun måske er i gang med at få en spiseforstyrrelse, som du selv skriver. Det er også smadder godt set af dig, at det kan hænge sammen med den mobning, som hun har oplevet på sin gamle skole. Det kan nemlig godt sætte sine spor.

Og det er hendes forældre, der skal hjælpe hende. De kan sørge for, at hun kommer til lægen og får vejledning. Så kan lægen vurdere, om din veninde har en spiseforstyrrelse og hvordan hun kan hjælpes bedst muligt.

Jeg synes, at du skal tale med din veninde igen. Sig at du er bekymret for hende, fordi hun lever så usundt. Kroppen har jo brug for ordentlige næringsstoffer, for at kunne fungere og præstere i hverdagen. Derudover bør hun fortælle sine forældre, hvordan hun har det, så de ved hvad der foregår og så de kan hjælpe.

Jeg synes desuden, du skal tale med dine egne forældre også. For de kender dig og måske også din veninde. Måske kan de hjælpe dig med, at tale med hende eller hendes forældre om det.
På den måde, er du heller ikke alene med dine bekymringer. Det er nemlig vigtigt, at du også får noget støtte i denne situation, så du ikke står alene med ansvarsfølelsen.

Hvis det er svært, at få din veninde til at fortælle sine forældre om det, kan du måske tale med jeres lærer eller sundhedsplejersken igen om det. De har nemlig pligt til, at tale med forældrene om det. 

Du og din veninde kan få mere info om spiseforstyrrelser på LMS's hjemmeside: https://www.lmsos.dk/viden/spiseforstyrrelser/. Man kan også ringe derind og få anonym rådgivning, hvis man måske har en spiseforstyrrelse. Du kan evt vise din veninde det her brev, så hun kan se linket. Og samtidig kan hun se, at du har skrevet herind, fordi du går og er bekymret for hende. Og fordi du holder af hende.

Jeg synes, at du lyder som en rigtig god og omsorgsfuld veninde! Hun er heldig, at have sådan er sød veninde som dig!
Sig til hende at hun altid er velkommen til at ringe eller skrive til os her på Børnetelefonen.

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat