Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min spiseforstyrrelse

Kære børnetelefon <3

Jeg har en spiseforstyrrelse (anoreksi)

Jeg er 165 høj og vejer 35 kg hvilket jeg synes er mega meget!

Jeg er nok et meget kontroleret menneske og jeg mener at det man tror på kan man.

Mine venner går rundt og siger tynde og hvisker når jeg går forbi. ALLE er bekymrede for at jeg går hen og dør, men jeg vil gerne ned på 28-29 kg! Og det er mit mål!

Jeg plejer at være den som passer på og beskytter og er bekymret for hvis der sker noget med venner og familie og jeg er klar til at hjælpe andre og det har ligesom byttet roller nu…

Hvad skal jeg dog gøre?

Mine lærere og forældre vil have mig til lægen men det nægter jeg!

Kærlig hilsen den tykke pige…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,,

 

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver herind, for det lyder som om, du går og kæmper med nogle svære tanker og følelser i forhold til en spiseforstyrrelse – og i forhold til din familie og dine venner. Jeg håber, at mit svar hjælper dig!

 

Jeg fornemmer, du har nogle venner, forældre og lærere, der er meget bekymrede for dig, og som gerne vil hjælpe dig ud af spiseforstyrrelsen. Det er godt at læse, at du har nogen omkring dig, der bekymrer sig om dig, som gerne vil hjælpe og beskytte dig. Og jeg kan godt forstå, at de er bekymrede, for det kan være meget svært at komme ud af en spiseforstyrrelse – og det er sjældent, at man faktisk kan komme ud af den alene.

 

Hvis man har en spiseforstyrrelse kan det være svært at slippe tankerne omkring mad og vægt, og man kan få et helt skævt opfattelse af sit selv billede af, hvordan man selv ser ud. Derfor kan man også have en følelse af, at man absolut ikke ønsker hjælp: måske tænker man, at man ikke vil have hjælp, fordi man ikke ønsker at tage på i vægt. Man kan også være bange for at skulle give kontrollen over maden og vægten fra sig, fordi det måske føles rart og godt, når man selv kontrollerer den.

 

Men, som sagt, gør spiseforstyrrelsen ofte det ved dem, den rammer, at man ikke er i stand til at se, at man faktisk er alt for tynd – og at det hverken er normalt, sundt eller godt. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at man tager imod andres omsorg og får hjælp til at komme ud af spiseforstyrrelsen, for når man er meget undervægtig, kan det være livsfarligt, og man kan også risikere at få varige mén eller skader på kroppen.

 

Selvom du måske ikke har lyst, og selvom du har nægtet at tage til lægen, er det alligevel vigtigt, at du gør det. Sygdommen kan være livsfarlig, selvom man tror, at man godt kan styre det. Ofte gør det også rigtig ondt på dem, som er tæt på en, at se, at man er så syg. Så hvis du ikke helt kan gøre det for dig selv, kan du måske tænke på, at du også tager til lægen for dine forældres skyld - dem som holder af dig og elsker dig.

 

Der er desværre mange piger, der prøver at have en spiseforstyrrelse, så lægen ved, hvad han/hun skal gøre, når du snakker med ham/hende. En af de ting, han/hun nok først vil foreslå, er samtaler med en psykolog og en diætist. Psykologen vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du er kommet ind i spiseforstyrrelsen, og han/hun vil også kunne hjælpe dig med at komme ud af den igen – på en måde, som er den bedste for dig. Diætisten vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er normalt og sundt at spise, og han/hun vil kunne støtte dig i, at du ikke tager mere på, end du skal – og i et tempo, som passer til dig og din krop.

 

Det er simpelthen så svært at gå til lægen, og jeg ved, at sygdommen kan arbejde lidt imod det, men det er bare så vigtigt, at du er stærk, og at du får dine forældre til at gå med dig. Måske kan du vise dem dit brev og/eller mit svar?

 

Det kan også være, at du har lyst til at ringe herind til BørneTelefonen og høre lidt mere om, hvordan lægen, en psykolog eller en diætist vil kunne hjælpe dig videre. Du kan også kigge lidt på Landsorganisationen mod Spiseforstyrrelers hjemmeside lige her: http://www.lmsnyt.dk

Der kan du,og dine forældre, læse meget mere om spiseforstyrrelser, og der er en gratis og anonym rådgivning. Du kan måde ringe, chatte eller skrive et brev.

 

Jeg håber, du får samlet styrke til at gå til lægen eller vise dine forældre brevet her. Du skal passe på dig selv, og lade andre passe på dig, for du fortjener nemlig et langt og dejligt liv!

 

De aller kærligste hilsner

BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat