Brev

Min søster’s spiseforstyrrelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år,

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe din søster, hvis du kan fornemme, at hun ikke har det godt. Det kan være rigtig hårdt at se én, man holder af, have det dårligt eller være ked af det. Din søster er heldig, at have en bror som dig, der tør gøre noget ved situationen.

Ved du, om dine forældre snakker med din søster om, hvordan hun spiser i øjeblikket? Måske er det derfor, din mor og søster skændes nogle gange? Ud fra det du skriver, er jeg ikke helt sikker på, om det er derfor de skændes.

Når man kommer i puberteten, sker der en masse ting med ens krop – den udvikler sig. Man kan også begynde at tænke over, hvem man egentlig er, og hvordan man gerne vil være. I den periode kan man godt blive hurtigt vred eller ked af det. Alle de her pubertets-tanker kan også fylde så meget, at man har svært ved at koncentrere sig om andet – og man kan også miste appetitten i en periode. Måske det også er det, din søster oplever lige nu.

Ved du, om din søster med sikkerhed har en spiseforstyrrelse, eller er det noget du er bange for, at hun har? Måske har dine forældre sagt det eller også har din søster talt med en læge? Uanset hvad er det selvfølgelig ikke rart at se og høre på for dig.

Hvis der er tale om en egentlig spiseforstyrrelse, så er det vigtigt, at din søster får hjælp til at kontrollere den. Hvis din søster ikke har talt med dine forældre eller en læge om, hvordan hun har det med mad lige nu, er det nok også en god idé, hun gør det.

Når man taler med en læge, kan hun/han kunne sende en videre til en psykolog, som kan hjælpe én ud af spiseforstyrrelsen. Psykologen kan også hjælpe en med de svære tanker eller følelser, man kan gå rundt med.

Har du fortalt dine forældre, at du er meget bekymret for din søster? Hvis ikke, kunne du så forestille dig, at du kunne gøre det? Det kan måske være lidt svært at starte samtalen, men det er alligevel vigtigt, at du ikke går med bekymringerne alene.

Dine forældre vil garanteret gøre alt, hvad de kan, for at passe på dig og din søster. Men måske har de ikke opdaget, at din søster ikke spiser noget? Det kan også være, at de har opdaget det, og at din søster allerede får hjælp? Så vil dine forældre måske fortælle dig det, og du kan så forhåbentlig blive lidt beroliget.

Hvis du har brug for at snakke med nogen om, hvordan du kan tale med dine forældre eller hvis du har andre spørgsmål, er du også meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på nummer 116 111. Det er gratis. Du er også velkommen til at logge på Chatten.

Det er vigtigt, at du ikke går rundt med bekymringerne og tankerne alene. Det er nemlig dine forældres opgave at passe på dig og din søster – og måske er de allerede opmærksomme på din søster, men tror, at du ikke har ‘opdaget noget’, og så vil de måske ikke gøre dig nervøs. Det kan også være, at de ikke har gjort noget endnu, og så kan det være, at de gør det, når du har snakket med dem.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat