Kære pige.
Tusinde tak for dit brev. Hvor er jeg bare glad for, at du skriver ind til os, når du for tiden har det så dårligt med dig selv...
Jeg mærker i dit brev, at du er rigtig ked af din krop, og jeg tænker, at det er utrolig hårdt for dig at have det sådan. Men du skriver også, at det ikke er et liv du vil leve, og det viser mig, at du er godt motiveret for at få det bedre. Det tænker jeg, er det første skridt på vejen, og jeg er derfor sikker på, at du med den rette støtte kan få det godt. Derfor er jeg så glad for, at du har valgt at skrive ind til os. For jeg håber, at jeg kan komme med nogle råd, som du kan bruge til at få hjælp til at få det bedre...
Du beskriver for mig, at du har haft anoreksi siden sommerferien. Jeg tænker sådan på, om der mon er sket noget særligt svært omkring sommerferien, som gjorde at du begyndte at udvikle anoreksi? Anoreksi kan udvikle sig efter en voldsom og traumatisk hændelse, men det kan også komme, hvis man gennem længere tid har været udsat for mange voldsomme oplevelser, eller hvis man alt for ofte undertrykker sine følelser. På den måde handler en spiseforstyrrelse mere om følelser og kontrol end det handler om mad. Og jo før man begynder at arbejde med en spiseforstyrrelse, jo bedre er chancen, for at den som lider af det kan frigøre sig fra den, for derved at begynde at arbejde med de problemer, der egentligt er skyld i at den er opstået. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt får den støtte og hjælp, som du har brug for, hvis du skal have det godt og komme spiseforstyrrelsen til livs.
Hvis du vil vide mere om anoreksi, så tænker jeg at du kan prøve at kigge på www.lmsspiseforstyrrelser.dk hvor du kan læse mere om årsager og symptomer på sygdommen. Her kan du også chatte med rådgivere, der ved særligt meget om spiseforstyrrelser.
Det er dejligt, at din veninde og dig har hinanden, og jeg tænker også, at I forstår hinanden rigtig godt. Men hvis din veninde selv har det så svært som du, kan det være uoverskueligt for hende at hjælpe dig ud af din situation. Jeg tænker derfor, at det kan være en stor hjælp, at få talt med en anden om dine problemer.
Nogle gange kan det nemlig hjælpe at få talt med andre om det, som er svært – og mange som har anoreksi eller andre spiseforstyrrelser har stor glæde af at få talt med nogen, som har forstand på det. Derfor tænker jeg, at det måske kunne hjælpe dig, hvis du fik sagt til en voksen, hvor svært du har det inderst inde? Måske det kunne være dine forældre eller måske en lærer på skolen eller en pædagog eller en anden du føler du kan stole på?
Hvis du slet ikke føler, at du kan tale med nogen voksen du kender, er du også velkommen til at ringe ind til vores BørneTelefon på 116111. Her har du jo mulighed for at snakke med en voksen, der ønsker at hjælpe og støtte dig samtidig med, at du kan være anonym.
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til at finde støtte et sted, til at få det bedre. Jeg er rigtig glad for dit brev, for det at du skriver til brevkassen, viser mig, at du har en stor motivation til at få det bedre med dig selv. Jeg ønsker dig alt det bedste på vejen og sender dig styrke og gode tanker, som du kan arbejde videre med.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
