Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mad

Jeg er en pige på 14 år
Jeg har her på det sidste begyndt og spise ret meget. På den måde at jeg over spiser virkelig meget
Jeg er ikke overvægtig. Jeg spiser bare virkelig meget mad og kan ikke rigtigt føle mig 100% mæt. Hvad kan jeg gøre

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år

Jeg kan læse, at du føler, at du er begyndt at spise mere, end du plejer.

Jeg fornemmer, at du er lidt bekymret for denne udvikling, og derfor har behov for at snakke med nogle om det. Derfor er det rigtig stærkt, at du har fundet modet til at kontakte os.Du spørger os, hvad du skal gøre.

Du kan vælge at se på dine ændrede spise-vaner på forskellig måde. Og der kan  være mange årsager til, at du begynder at spise mere.

Jeg kan se, at du er 14 år gammel. Det vil altså sige, at du er teenager og på vej ind i puberteten. I puberteten sker der mange ting i ens krop. Men måske ved du allerede en masse om det?

Der sker blandt andet dét, at man vokser. Man vokser ofte både i højden, ens bryster vokser, ens hofter bliver lidt bredere. Alt dette skal kroppen bruge energi til. Mad er energi. Derfor kan større energi-behov være én af årsagerne til, at du aldrig føler dig mæt. Har du mon tænkt over det?

Det kan også være, at du er begyndt at være mere aktiv? Hvis man er mere aktiv, så har kroppen også brug for mere mad. Det kan være en ny sportsgren, cykel til skole eller flere gåture.

Derudover kan det være, at du skal kigge lidt på det mad, du spiser. Måske spiser du meget af noget mad, som ikke mætter så meget/så længe. Hvis man skal være mæt længe, så er det bedst at spise nogle grøntsager, noget groft brød, æg og kød. Hvad mon du spiser mest af i løbet af dagen?

Du skriver, at du ikke er overvægtig. Derfor tænker jeg, at din krop nok får netop det mad, som den har brug for. Hvis den får for meget, så vil man begynde at tage på. Har du tænkt over, hvor store portioner, du har spist før i tiden?

Måske disse portioner har været relativt små i forhold til, hvad din krop i virkeligheden har haft brug for. Det vil så betyde, at de portioner, du spiser nu, føles store. Selvom de er ‘passende’.

Hvis du synes, at det er svært at skulle sidde og tænke over alt dette alene – kunne det måske være en god ide at tale mere om det? Hvem kan du tale med? Måske én af dine forældre, veninder, søskende eller en anden, du føler dig tryg ved?

Måske nogle af dine veninder på din alder rent faktisk oplever noget af det samme som dig?

Jeg håber, at du igennem mit svar har fået forklaring på, hvorfor du pludseligt er begyndt at spise mere. Men også har fået inspiration til at få snakket med nogle om det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat