Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mad

Hej, jeg er en pige på 12 år.
Jeg er nærmest besat af tanken om, at blive tynd. Tynd, men veltrænet.
Jeg tænker hele tiden på hvad jeg spiser, og hvad jeg vejer.
Jeg har før været utroligt tæt på at udvikle en spiseforstyrrelse.
Der var perioder hvor jeg måske spiste, ét æble i løbet af en skoledag.
Nu er det så kommet, igen.
Jeg vil gerne være tyndere, selvom alle siger at jeg allerede er tynd.
Jeg vil være ligesom alle de piger man ser i magasiner, selvom jeg udmærket godt ved det ikke kan lade sig gøre. Dét behøver i ikke at sige.
Jeg laver øvelser for at få en veltrænet mave. For en fast numse. Selvom det lyder mærkeligt.
Jeg vil vare så gerne være ligeså smuk som alle de andre.
Men jeg er på så mange punkter så utrolig bange for at få en spiseforstyrrelse. Og på andre, er dét det eneste jeg vil.
Jeg ved ikke hvad eg skal gøre mere?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det kan også være svært at vide, hvad du skal gøre mere. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du godt ved, at det med at træne så meget og spiser så lidt ikke er godt for dig. Og lige præcis det, synes jeg, at du skal lytte til. Du har før været utrolig tæt på at udvikle en spiseforstyrrelse før, så måske er det de tegn, du kan genkende igen?

Derfor er det også rigtig godt, at du er opmærksom på, at det heller ikke skal udvikle sig til en spiseforstyrrelse denne gang. Det er simpelthen så stærkt, at du har lagt mærke til det.

Hvad mon hjalp dig væk fra spiseforstyrrelsen sidste gang? Kan du bruge det du gjorde dengang, til at få det godt igen og et normalt forhold til mad, træning og kropsbillede? Måske har denne her gang brug for, at dine forældre hjælper dig med at leve sundt og holde dig i form på en god måde? Man kan sagtens være slank, sund og i god form. Men, det kræver at man drikker væske, spiser god mad, og almindelig træning, der passer til en dejlig pige på 12 år.

Måske har du og dine forældre god hjælp i at kigge på www.spiseforstyrrelser.dk ? Her kan I sammen læse, om det med spiserforstyrrelser, få rådgivning og hjælp til at komme tilbage på sporet, hvor du har det godt, trives og hygger dig i livet.

Du er er meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til os på 116111, hvis du har lyst og brug for at tale mere med os. Dine forældre kan også ringe til vores ForældreTelefon på 35555557, hvis de har brug for at snakke med en af vores rådgivere.

Jeg håber virkelig, at du snakker med dine forældre eller andre, som kan hjælpe dig med at være en dejlig smuk pige, lige som du er.

Kærlige tanker og mange kram til dig

BørneTelefonen 

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat