Brev

Kan ikke mere…

Hej jeg er en pige på 16 år.
Jeg har en ide om at jeg er ved at få et tilbage fald…
Jeg har en BMI på 18,00 og ved godt at det ikke er sundt jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men på en måde ser jeg kun selvmord som en løsning

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Tak for dit brev. Det er godt, du har en så god fornemmelse af dig selv og din krop, så du ved, hvornår du bør reagere. Forhåbentlig kan du på denne måde undgå at havne et sted, hvor det lyder til at du har været før – og ikke ønsker at havne igen.

Du skriver, at du har et BMI på 18. Det fortæller mig, at du ligger lige i den laveste ende. Altså kategoriseres du som undervægtig. Det lyder på dit brev, som om, at det er du helt klar over, og at det netop også er derfor, du skriver herind. Fordi du ser det som en faresignal, og ikke ønsker at spiseforstyrrelsen, der tidligere har kontrolleret, skal overtage igen. Er det rigtig forstået?

Jeg får lyst til at fortælle dig, at spiseforstyrrelsen nok vil komme og banke på hos dig hele livet igennem. Det siger jeg ikke, for at du skal tænke ‘åh nej’, men mere for at huske dig på, at du allerede én gang har jaget den væk. Det er virkelig stærkt, og det giver mig en god fornemmelse af, at du kan gøre det igen.

Du skriver ikke noget om, hvordan du fik hjælp sidste gang. Men jeg tænker, at det absolut er værd at opsøge samme hjælp igen. Hvor meget er dine forældre involveret? Kan du tale frit med dem? Det vil i hvert fald være en god ide at få åbnet op omkring frygten for tilbagefald, så de også kan støtte dig i det videre forløb.

Jeg hører mange unge tale om selvmord, som en løsning på flere forskellige problemer. På samme måde som du gør det, her i dit brev. Jeg håber bare sådan, at du har mod på at stoppe op og huske på, hvilken følelse du havde, sidste gang du besejrede spiseforstyrrelsen. Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvem delte du den sejr med? For sådan en sejr må da om noget være værd at søge mod igen, og dermed også leve for. Vi skal jo alle dø en dag, men jeg tænker bare, at med kun 16 år, har du så mange oplevelser tilgode. Det skal spiseforstyrrelsen ikke også have lov at tage fra dig, synes du?

Selvom du sikkert kender foreningen i forvejen, vil jeg bare være sikker på, at du ved, du også kan hente hjælp hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. De er eksperter i netop den udfordring du står i, så der vil helst sikkert også være god hjælp at hente der.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen,
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat