Brev

Jeg er træt…

Hej..

jeg er en pige på 15 år, jeg er 155 cm og vejer 45 kg.

Her for 2 måneder siden var jeg til sundhedsplejsken og blev målt og vejet. Ikke fordi der var noget galt, men bare til en tjek som man skal på skolen. Hun sagde at hun gerne ville have jeg skulle tage bare en lille smule på, fordi sidst jeg var til sundhedsplejsken så vejede jeg 43 kg og der gik jeg i 5 klasse.Jeg havde ikke rykket mig meget, og det skal lige siges jeg vejede 44,6 kg da jeg var til sundhedsplejsken.

Min vægt svinger rigtig meget og i en periode var den hele tiden mellem 44 – 44,6 kg. Nu har jeg taget på så jeg er kommet op på 45 kg. Det er det værste og hårdeste. Selvom det ikke lyder spor meget går det virkelig ondt på mig og rammer mig så meget.

Jeg har kæmpet med min krop i omkring 2-3 år og her i sidste sommerferie tog det virkelig overhånd. Jeg vejede 47 kg og fik tabt mig ned på 45 da vi nåede november månede. Så i løbet af december kom jeg ned på 44 kg. Hvilket gjorde mig Sindsygt glad, jeg var næsten begyndt at kunne acceptere min krop. I december, januar, februar og halvdelen af marts månede holdte min vægt sig på 44 – 44,6 kg og nu her de seneste 2,5 har jeg ligget på 44,7 – 45,3 det svinger konstant.

Jeg ved godt det er normalt at ens vægt svinger og jeg ved godt at det sikkert er normalt at veje det som jeg nu gør. Men jeg kan ikke acceptere det og det kommer jeg aldrig til.

Alle mine veninder ved godt det med jeg har været til sundhedsplejsken og at hun gerne ville have jeg skulle tage lidt på og hver gang siger min veninder “ nej du må godt spise du skal tage på” og jeg er så træt af at høre på det, fordi i så så så lang tid har jeg sultet og virkelig gjort alt for at tabe mig, jeg har lavet mave øvelser i flere måneder og kan sagtens se resultater, men lige for tiden går det så dårligt og jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg laver stadig mine maveøvelser jeg spiser stadig kun max 2 måltider i alt. Jeg spiser ikke måltider. Min familie siger jeg spise som en fugl.

Drengene fra min klasse laver konstant sjov med jeg fed, og jeg ved godt de ikke mener det og det siger de også selv, men det sidder inde i mit hovede hele tiden, netop fordi jeg selv synes jeg skal tabe mig.

Jeg har nogle store lår og dem ville jeg så gerne af med hvis man kan sige det.

Alt i alt såre det mig og påvirker mig rigtig meget. Jeg bliver så frustreret over det at jeg slet ikke kan være i mig selv.

Forleden læste jeg også at hvis man sulter sig selv tager man hurtigere på. Og det synes jeg at jeg kan mærke nu. Men hvorfor først nu, det har gået fint det seneste halve år. :((

Please jeg beder om jeres råd

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Jeg kan godt forstå, at du er træt. For det må være hårdt at have det på den måde, som du skriver om i dit brev.  Du beskriver klart og godt, hvordan det føles og fornemmes, når tankerne om mad og vægt fylder meget. Du skriver, at du føler at dine lår er for store. Og at din vægt er for høj. Derfor føles din krop altid ’forkert’. Og du har 'kæmpet' med den i 2-3 år!

Det er klart, at du føler dig tvunget til at gøre mange ting for at få de dårlige følelser og fornemmelser til at forsvinde. Du oplever ’sindssyg glæde’, når du taber dig en smule – som et resultat af, at din krop kun får lidt mad. Derfor er du holdt op med at spise måltider.

På BørneTelefonen taler vi ind imellem med unge, der oplever, at det med at ’spise som en fugl’, giver dem en følelse af kontrol eller ’rigtighed’.

Fx fortalte en pige, at hun oplevede en følelse af at ’passe bedre ind’ og ’have mere styr på sig selv' - når hun kun spiste lidt. Til gengæld var hun altid træt, frøs og kunne ikke koncentrere sig om det, hun gerne ville. For hun ikke fik nok at spise. Måske kan du genkende det?

Det kan være svært at bede om hjælp, hvis folk ikke rigtigt forstår det, du kæmper med. Nogle kan komme til at slå det hen som en lille ting - eller lave ’sjov’ med det, som drengene i din klasse. Men det virker sårende og er det sidste, du har brug for!

Det ville være godt, hvis du kunne tale med din lærer om det. For drengene i din klasse skal ikke sige ting til dig om din vægt. Heller ikke for sjov. Du kan vise din lærer dit brev – og mit svar – hvis det er svært at få det sagt. Det lyder lidt som mobning – og det skal din lærer hjælpe med at få stoppet nu!

Måske kender din sundhedsplejerske allerede lidt til dine tanker? Ellers kunne det måske også være et godt sted at starte.

Ikke alle har en mor eller far, som er gode at tale med. Det kan være fordi, at de intet ved om det med spiseproblemer, og derfor tror, at du bare kan ’tage dig sammen’. Forældre kan dog altid ringe til vores ForældreTelefon på tlf. 35 55 55 57 og tale med os om, hvordan de bedst hjælper dig. Heldigvis vil de allerfleste forældre gerne hjælpe deres børn, så godt de kan. Du kan også overveje at vise dem dit brev – og vores svar.

Der findes en rigtig god rådgivning, hvor du kan tale med nogen om mad, vægt og spiseforstyrrelser. Det hedder LMS. Der vil du kunne tale og chatte anonymt: https://www.lmsos.dk/

Måske har du en faster, en mormor, en pædagog eller en helt anden person, som du hellere vil tale med. Det er ikke vigtigt, hvem du taler med. Men det er vigtigt at du ikke går alene med følelsen af at være forkert.  

Du kan også kontakte www.Headspace.dk, de taler med mange unge, der har det på samme måde som dig. Og som går rundt med en konstant følelse af ’ forkerthed’, ’grimhed’ eller andet. Du kan også altid chatte eller tale med BørneTelefonen på tlf. 116 111, hvis det er mest hjælpsomt for dig lige nu.

Det kan sagtens være, at du skal prøve flere muligheder, før du finder en hjælp, der passer til dig. Giv ikke op – men gå videre til en af de andre muligheder. Nogle gange skal man prøve flere muligheder.

Når du har prøvet nogle af de forskellige muligheder, kan det være, at du igen har brug for at tale med os. Måske fordi noget virkede på en anden måde, end du havde regnet med. Hvis det er sådan, skal du bare ringe eller skrive igen. Så kan vi tale om, hvad du så kan gøre. Heldigvis lykkes det de allerfleste at finde en hjælp, der virker – så de igen kan være i deres egen krop.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat