Brev

Hvordan kan jeg hjælpe?

Hej

Jeg skriver da jeg er meget bekymret for min veninde og ved ikke helt hvad jeg skal gøre.

Til at starte med er det vigtigt at vide at jeg selv har haft det lidt svært mht til vægt,krop og mad i 1, 1/2 år nu ca.

Da jeg selv har haft det svært, har jeg mange gange holdt øje med om mine venner har vist nogen tegn på det eller noget. Prøvede også hver gang jeg var sammen med dem, at virke ligeglad mht vægt og bare spise som en normal person ville gøre det. Mig og min veninde blev så uvenner for 3 uger siden, men fik løst det og det er her det lidt starter.

Dagen vi fik løst det er vi så sammen, og jeg opdager hun har snakket meget og kcal og at spise “sundt”. Jeg prøvede at virke ligeglad men samtidig at få hende til at åbne op om hvad hun tænkte.

Senere på aftenen siger hun så at hun syntes det hele har været svært med mad og at hun er på en kur og sådan noget. MEN at hun altså har styr på det, og det er kun nogle kilo.

Selvfølgelig lyttede jeg slet ikke ved det sidste og prøvede at advarer om hvor hun var på vej hen. Men samtidig flippede jeg totalt ud i min egen krop om at se hvor lidt hun har spist, og at hun allerede har tabt så meget.(Det skal lige siges at vi næsten er samme højde og vægt på dette tidspunkt) Og jeg ender endda med at relapse nogle få cut på mine lår for ikke at begynde at tude.

Jeg får talt med hende om at hun er nødt til at tale med hendes forældre om det inden “bestemt dag” ellers ville jeg gøre det hvilket hun går med til. Den kommende uge efter det, går jeg i totalt kontrol freak og æder intet, sammenligner mig konstant med hende og da vægten går ned, går humøret op.

MEN, jeg prøver selvfølgelig at få hende til at spise når vi var sammen, men det krævede at jeg også spiste- hvilket gjorde mig meget dårlig.
Hun begyndte så også at sammenligne med mig, som, “du har da heller ikke spist noget idag?” hvor jeg ville være nødt til at lyve.

Har så meget lyst til at åbne op til hende men er bange for at det ville trigger hende og at hun så også vil kræve at jeg siger det til min forældre. Men hvis jeg sagde noget ville jeg også anerkende at der er noget galt med mig, hvilket der ikke er. Hun har nu sagt at hun har fortalt sine forældre men hvordan kan jeg være sikker?

Sorry det blev en så lang besked..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årig pige

Tusind tak for dit brev. Du beskriver så fint, hvordan det er for både dig og din veninde. Du lyder som en meget opmærksom og omsorgsfuld veninde. Det må føles rart for din veninde, at du ønsker at hjælpe hende.

Det er så ansvarligt gjort af dig, at du opfordrer at din veninde at fortælle det til hendes forældre. Det er nemlig et alt for stort ansvar for jer at bære alene. Det er derfor så vigtigt, at de voksne bliver en del af det. De skal vide hvad der sker, for at de kan hjælpe. Hjælpe din veninde med at få den rette hjælp.

Det med at styre, hvad vi spiser, så vi styrer vores vægt, kan tit starte i det små. Det kan bare tit være svært at styre, hvornår er det nok og hvornår bliver det for meget. Ofte er det udtryk for, at der er noget vi kæmper med. Vægten og spisningen kan give os en følelse af at have kontrol over noget. Det løser desværre ikke årsagen til, at at vi føler behovet.

Det er det samme, der er på spil, når vi cutter. Det at cutte kan virke som en forløsning, men desværre løser det ikke årsagen til, hvorfor vi cutter.

Jeg ved ikke, om du har hørt om det før, men der findes noget, der hedder LMS. Det er en Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade for unge mellem 12 – 25 år. Det er både gratis og anonymt. Du kan både ringe, sms eller chatte med dem.  Jeg sender dig lige et link, hvis du tænker det er noget for jer: LMS

Du har helt ret i, at man kan komme til at tricke hinanden. Det er helt naturligt, at det kan ske, især når vi føler medfølelse og selv mærker lignende udfordringer. Eksempelvis som når du  fortæller, hvad det gjorde ved dig, da du mærkede det din veninde kæmper med.

Det er virkelig sejt af dig at have den opmærksomhed og omsorg for, hvad din fortælling kan komme til at gøre ved din veninde. I kan give hinanden oplevelsen af ikke at være alene med at have det sådan. Samtidig har I brug for hjælp, så I ikke får trukket hinanden ned.

Dit råd til din veninde om at fortælle det til sine forældre, synes jeg er helt rigtig set. Jeg håber dog, at du også har mod til at fortælle det til dine forældre. Det kan også være det føles lettere for dig at fortælle det til en anden voksen, som du føler lytter til dig og som vil kunne være der for dig.

Måske kan du og din veninde endda hjælpe hinanden ved sammen at tage fat i en god voksen ? Måske ville det føles lettere at tage springet, hvis I kunne støtte hinanden, når I skal sige det højt til jeres forældre eller andre voksne?

Du og din veninde er også meget velkomne til at kontakte os på BørneTelefonen på 116111. I kan både ringe, chatte og sms. Her sidder der voksne klar til at lytte og gøres vores bedste for at hjælpe jer.

De råd som du giver din veninde er så stærke og relevante, at jeg også håber du har mod til selv at bruge dem.

Vi ønsker jer begge alt det bedste her fra BørneTelefonen

 

 

 

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud til dig med psykiatrisk diagnose eller er pårørende
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat