Brev

Har hun anoreksi?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år,

Mange tak for dit brev. Hvor bliver jeg bare glad, når jeg møder piger som dig! Du bekymrer dig oprigtig om din veninde, og vil gerne gøre noget for at hjælpe hende. Også selvom det måske kan være svært at hjælpe.

Når jeg læser din beskrivelse af tingene, så bliver jeg også bekymret for din veninde. Det er ikke godt for hende, at hun har det så svært med sig selv, sin krop og sit udseende. Og det er rigtig skidt, at hun taler så grimt og nedsættende om sig selv, og jeg kan godt forstå at du og din bedste veninde reagerer på det.

Desværre er hun langt fra den eneste, der bliver fanget i følelsen af ikke at være ”god nok”. Ved du om der er nogen voksne, som er opmærksomme på din venindes problemer med selvtilliden?

Din venindes dårlige spisemønster og kostvaner, og fokusering på hvor meget/lidt hun har spist kan godt være et af de første tegn på, at hun MÅSKE er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Der findes mange forskellige måder, at have et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Anoreksi som du nævner i overskriften, hører til en af de meget alvorlige forstyrrelser.

Jeg ved ikke om din veninde har, eller er ved at udvikle anoreksi, men under alle omstændigheder er det ikke sundt at sulte sig selv i længere tid, eller at tabe mange kilo meget hurtigt.

Jeg kan godt forstå, du bliver genert ved tanken om at tale om det. Det viser at du har stor respekt for, at det er svært og gerne vil passe på hende. For det er følsomme ting at tale om kroppen og følelser. Både andres og egne.

Her er nogle forskellige forslag til, hvad du måske kan gøre for at hjælpe:

Når din veninde næste gang taler grimt om sig selv, kan du måske sige til hende, at du bliver ked af det og vred over, at hun taler så grimt om en du holder meget af – Nemlig hende selv! At ingen skal tale så grimt om hende, din dejlige veninde.

Så kan du måske foreslå hende, at I ”leger”: ”Dig & Mig”, en leg der både kan booste selvværd og gøre jer begge glade? I skal aftale, at I hver dag i f.eks. 14 dage, når I mødes i klubben, fortæller om én ting I er glade for ved jer selv, og én ting I lide hos hinanden, f.eks.: ”Jeg er glad, fordi jeg fik skrevet stil i god tid inden den skulle afleveres”, ”Jeg kan godt lide din glade, smittende latter”, ”Jeg er glad, fordi jeg i går fandt en ny sød måde at sætte håret på”, ”Jeg kan godt lide, at du er til at stole på”. I stedet for at sige det, kan man vælge at skrive det på sedler man giver hinanden og læser sammen. Så kan man også gemme dem, og læse dem igen senere. Det lyder måske lidt fjollet, men det er en leg, der er både hyggelig og dejlig – og gør en glad og knytter en lidt tættere sammen. Man skal selvfølgelig mene det man siger, ellers bliver det bare… fjollet.

Du kan måske også fortælle hende, at du syntes det er flot hun har tabt sig, men at du syntes hun skal stoppe nu. At du er ved at blive bekymret for, om hun måske er blevet fanget af idéen om at hun skal blive ved med at tabe sig, og er bekymret for, om hun bliver syg hvis hun fortsætter. Du kan måske spørge, om hun synes der er grund til at være bekymret? Give hende en mulighed for at fortælle hvad hun tænker om det hele?

Næste gang hun taler nedsættende om sig selv, kan du måske sige, at det ikke er godt at hun har det sådan med sig selv. Og at hvis hun har brug for at snakke fortroligt, så vil du gerne lytte og hjælpe. Eller bare lytte, hvis det er det hun har brug for (hvis du altså har mod på det).

Når hun taler nedsættende om sig selv, kan du måske give hende en seddel med www.BørneTelefonen.dk og telefonnummer, og sige at du selv har prøvet at kontakte os (eller har hørt om nogen andre der har), og at hun måske kan få noget ud af at fortælle os om, nogen af de ting hun går og tænker på. Eller at hun måske kan finde hjælp i, at læse noget af det andre børn og unge har skrevet ind om. Måske kunne I gå på nettet og læse i brevkassen sammen?

Hvis det er svært at sige tingene direkte til hende, så kan du måske skrive det i et sødt brev til hende? Hvor du fortæller hende, at du holder af hende, og er bekymret over, at hun taler så grimt om sig selv, og er så fokuseret på mad og vægt. At du gerne vil tilbyde at tale mere fortroligt hvis hun har lyst (igen kun hvis du selv har lyst).

Hvis du mener situationen kræver voksenhjælp, kan du f.eks. sige eller skrive det til en lærer, en klubpædagog, sundhedsplejersken eller dine forældre. Dine forældre kan så kontakte hendes skole. Det er OGSÅ vigtigt at gøre, hvis du er i tvivl om hun har brug for mere hjælp, end I kan give hende som veninder. Så er det de voksnes ansvar at finde ud af, om hun har brug for deres hjælp.

Jeg håber du kan bruge, eller blive inspireret af et eller flere af forslagene. Ellers så prøv at ringe til os på BørneTelefonen 116 111, så kan du sammen med en rådgiver finde en måde, der måske passer bedre til dig og situationen.

Lige nu og her, kan det måske trøste dig lidt at vide, at jf. den vægt og højde du har skrevet, så lyder det som om din veninde lige nu er normalvægtig. For børn og unges BMI (body mass index) følger andre grænser end voksnes. Og et BMI (vægt/højde x højde) som hendes på 17,3 er IKKE under normalvægtsområdet for en pige på 13 år. Men det ville det have været, hvis hun havde været voksen.

Pludselig, tydeligere markering af f.eks. kindben, hofte- og kraveben kan skyldes det væsketab, der typisk sker, når man går i gang med at tabe sig. Et vægttab på 4 kg over 3 måneder lyder heller ikke i sig selv alarmerende, med mindre vægttabet fortsætter.

Selvfølgelig afhænger det hele også af knoglebygning, muskel/fedt fordelingen og fysiske udvikling. Så der skal en læge til at vurdere din venindes mere præcise status.

Alt det sidste er IKKE for at sige, at der ikke er grund til bekymring. For det synes jeg bestemt der er. Det er bare for at sige, at lige nu og her lyder det heldigvis ikke, som om din veninde er i akut fysisk fare. Men hendes selvværdsproblemer og de forstyrrede kost og spisevaner er bekymrende, og ødelæggende på længere sigt.

Jeg håber du finder frem til en god måde at hjælpe din veninde, og at hun kan sætte pris på din omsorg. Mange tak fordi du skrev!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat