Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har brug for lidt hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det er meget almindeligt, at piger i din alder fokuserer på krop og udseende. Og mange går og sammenligner sig med de andre piger i klassen. Men husk, vi er alle bygget forskelligt.

At tabe sig 1,5 kg på kun fire dage lyder meget hurtigt! Hvis man vil tabe sig, er det vigtigt, at det sker langsomt og på en sund måde, så kroppen kan følge med. 

Derudover er det vigtigt, at kroppen får de kalorier, den har brug for i løbet af en dag. 

Det er jo kroppen, der står for alle de livsnødvendige processer, der hjælper os gennem hverdagen: Hjernen skal bruge energi til at kunne tænke klart i skolen, musklerne skal have energi, så vi kan gå, cykle og løbe. Hjertet skal have energi, så blodet kan pumpe ilt rund osv. Desuden skal vores hormonsystem bruge sund mad, for at holde kroppen i balance.

Særligt i din alder skal man være opmærksom på, at kroppen får den sunde næring, den har brug for. Din krop ændrer sig jo, fordi du er ved at udvikle dig fra pige til kvinde. Den proces skal man helst ikke påvirke med en skrap slankekur.
 
Hvis man gerne vil tabe sig, er der mange forskellige måder at gøre det på. Vigtig er det dog, at kroppen først og fremmest får den sunde mad, den skal bruge. Så kan man til gengæld droppe slik og sodavand. 

Derudover er det en god ide at dyrke sport. Det anbefales være aktiv en halv time hver dag. Og her tæller cykling til skole med. Er der nogle sportsgrene, som du synes lyder sjovt? Fx en holdsport et par gange om ugen? Du kan også høre dine forældre, om de har nogle idéer.

Jeg synes ikke, det er en god idé, at du bruger en app til at tælle kalorier. Det kan gøre, at man bliver for fokuseret på at tabe sig hurtigt, hvilket  ikke er sundt for kroppen. 

Tal hellere med sundhedsplejersken på din skole. Hun vil kunne vejlede dig meget bedre – og hjælpe dig, så du ikke udvikler en spiseforstyrrelse.

Det kan være svært at vente på at tabe sig, hvis man gerne vil se resultatet hurtigt. Men vær tålmodig og pas på din krop. For du skal leve med den resten af livet.

 De bedste hilsner,

Børnetelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat