Brev

er jeg ved at få en spiseforstyrrelse?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder som om, at du lever sundt - både med din kost og træning. Det må være dejligt for dig at have fundet en god og sund balance i det.

Du har ret i, at man siger, at det er godt at spise grov pasta, groft brød osv. Men der sker ikke noget ved, at man også spiser andre ting end de grove. Kroppen har brug for mange forskellige ting fra den kost vi spiser også fedt, fibre og kulhydrater og vi har brug for at have det godt med de ting vi gør.

Det betyder også, at det er helt okay at spise slik og kager. Man skal ikke afholde sig fra at spise de ting, hvis det er det man har lyst til - du gør så mange andre gode ting for at leve sundt .

Du spørger om du kan have en spiseforstyrrelse uden at vide det. Det kan man godt, men ud fra dit brev lyder det som om, at du har ret bevidst om, hvad du synes er det rigtige og det forkerte, men det betyder ikke, at du har en spiseforstyrrelse - men jeg kan ikke vurdere det og derfor vil det være godt at snakke med nogen tættere på dig om det. Det kan være familie, sundhedsplejersken eller andre du har mod på at snakke med.

Selvom du har haft din menstruation i 1,5 år, så kan den alligevel godt være uregelmæssig en gang imellem. Det behøver ikke at betyde, at du har en skjult spiseforstyrrelse. Jeg tænker, at det vil være godt for dig, hvis du ringer eller tager til lægen og fortæller, at din menstruation ikke er kommet. Så lægen kan hjælpe dig med at finde ud af hvorfor og hvad I kan gøre ved det.

Jeg håber, du vil snakke med  dine forældre, din lærer, dine venner eller nogle andre om de tanker, som du har? Det vil være godt for dig at få talt med nogen omkring dig, som kender dig bedre.

Det bedste til dig 

BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat