Er jeg bare trist eller?

Kære pige på 14 år!

Hvor er jeg altså bare virkelig glad for, at du skriver ind til os! Det er ikke meningen, at du skal gå alene med dine tanker.

Der er ingen regler for, at vi skal kunne klare al ting selv, uden at få hjælp fra andre. Det gælder både for børn og for voksne. Det hjælper tit at fortælle til en anden, hvad man tænker på og man får lettere nye idéer til, hvad man kan gøre, når man taler med en anden.

Jeg kan godt se, du måske er lidt privat med hensyn til hvem, du synes, der skal vide noget om dig men jeg ønsker for dig, at du giver nogle voksne en chance.
Du kan nok regne ud, at jeg først og fremmest foreslår, at du taler med din mor om de tanker, du går med. Hun har faktisk en pligt til at hjælpe dig.
Du kan måske overveje at tale med præsten, der skal konfirmere dig. Præsten har tavshedspligt og er måske særlig god til at lytte fordi han eller hun møder mange mennesker i sit job, der har brug for at tale om personlige ting. Prøv at tænke over det!
Måske har du en mormor, en bedstemor eller en sød moster, som kan hjælpe dig i forhold til nogle af de tanker, du har og som kan hjælpe dig med at tale med din mor, hvis det er svært for jer at tale om personlige ting.

Jeg kan høre, du har nogle ønsker til, hvordan din konfirmation skal være. Mon ikke din mor ønsker lige så meget som dig, at du får en god dag og en god fest? Hvis ikke, din mor véd, hvad der er vigtigt for dig, har hun ingen mulighed for at hjælpe dig. Hun kan måske også hjælpe dig med hensyn til de tanker, du har om din far. Gad vide, hvad din far ville sige og gøre, hvis han vidste, at det betyder noget for dig, at han kommer og er en god gæst til din konfirmation.

Det er tit svært at fortælle nogen om, hvad der er vigtigt for os - måske fordi vi er bange for, at de andre ikke tager os alvorligt eller ikke vil hjælpe eller os. Det, tror jeg, mange af os kender til. Jeg tænker, at vi må løbe risikoen og sige hvad, der er vigtigt for os. Hvis vi ikke siger noget til nogen, kan ingen jo vide, hvordan de kan gøre os glade og hjælpe os.

Jeg kan godt følge dig i, det er uheldigt at din konfirmationsdag falder sammen med din lillesøsters fødselsdag. Du vil gerne have lige den dag er din. Så jeg vil da foreslå du tager en snak med din mor og måske også lillesøster om I måske kan fejre hende ved morgenbordet og så måske holde hendes fødselsdag enten dagen efter eller måske weekenden efter. Så føler I begge I får en dag, der er er jeres?

Jeg kan høre, du har fundet en kjole, som du gerne vil have på til din konfirmation. Det er en god følelse, når man er tilfreds med sit udseende. Dog  tænker jeg ikke, det er nødvendigt for dig eller for nogen anden at springe måltider over eller kaste maden op igen for at se godt ud.

Hvis man går og har det svært, kan det at prøve at styre ens vægt og hvor meget man spiser, være en måde at forsøge at kontrollere livet på og ja, hvis man ikke får noget hjælp og støtte, kan det gå hen og blive til en spiseforstyrrelse.Det kan godt være, at de ting, du beskriver, med hensyn til, at du fryser, ikke kan koncentrere dig og har svært ved at sove, har noget at gøre med den måde, som du behandler kroppen på lige for tiden. Din krop og din hjerne og dit humør skal have brændstof for at klare sig godt. Igen ingen forventer vi kan klare alt alene, så jeg vil foreslå du tager en snak med sundhedsplejersken på din skole, som har forstand på og kan give gode råd i forhold til dine tanker omkring mad og vægt.

Jeg tænker lige nu, at du er heldig, at nogen bemærker dine nye vaner og spørger dig om dem. Det kan godt betyde, at nogen interesserer sig for, om du har det okay og tænker, at det er du måske ikke helt lige for tiden. Hvad tænker du om sådan en måde at se det på?

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have en god ven. Der er ingen regler for, at man skal finde sin gode ven i klassen. Ens gode ven kan måske gå i en anden klasse på skolen eller være een, man går til gymnastik, spejder eller til noget helt andet med i fritiden. Du kan overveje at undersøge fritidsmulighederne dér, hvor du bor og prøve dem af, ligesom der måske er nogle ting på din skole, som man kan være med i, på tværs af klasserne og som du kunne prøve af.

Det kan være svært at få talt med en voksen, men det har du brug for. Måske kan du vise dit brev og mit svar til din mor og lade det være starten på en snak med hende om dine tanker. I dit brev er du god til at få sat ord på dine tanker og følelser. Det kan for nogen være lettere på skrift end når man skal fortælle det.

Du er også velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen på 116 111 og tale videre med een af de mange voksne, der sidder klar ved telefonerne. Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke med at få det godt og tillykke med konfirmationen.

Mange hilsner fra Børnetelefonen