Brev

Er det fair?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år.

Det meget korte svar på dit spørgsmål er, at man altid kan tillade sig at gå ud af et forhold, hvis man af den ene eller den anden grund, ikke kan være i det mere.

Din fantastiske kæreste(som du beskriver ham), har ikke forladt dig. Men han fortæller dig, at han ikke kan blive i jeres forhold, hvis du ikke arbejder sammen med lægerne, så du kan få det bedre. 

Måske kan du vende tingene lidt i dit hovede og se på det, på en anden måde, end at han er i gang med at svigte dig. Tværtimod vil han sætte sit forhold til dig på spil, for at få dig til at tage imod  hjælpen fra lægerne. Det lyder som om, at det er svært for ham, sådan at skulle lægge pres på dig. Men måske gør han det for at passe på dig?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg ikke, at han forlader dig, fordi du er syg. Han forlader dig måske, hvis du ikke viser ham, at du vil kæmpe for at komme ud af din spiseforstyrrelse. Du skal vælge livet og ham, hvis han skal kunne tro på, at I har en fremtid sammen. Det kan du vise ham ved, at samarbejde med lægerne om den svære, svære ting det er, at komme igennem en spiseforstyrrelse.

Jeg fornemmer, at du har en svær spiseforstyrrelse, der fylder meget i dit liv. Det er godt, at du er i behandling. Men det er selvfølgelig både tungt og hårdt for dig at være syg. Jeg forstår godt, at du i første omgang føler dig presset og måske svigtet af din kæreste. Men prøv, som sagt, i stedet at se det som hans forsøg på at motivere dig til at kæmpe den kamp, der skal til for at komme igennem sådan en sygdom. Uden din egen motivation og vilje er det meget svært.

Jeg håber virkelig at du, med støtte fra din dejlige kæreste og andre som holder af dig, vil finde gnisten til at kæmpe videre mod den svære sygdom, som du har.

Du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116 111 og få en grundigere snak, både om din sygdom og om dit forhold til din kæreste.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat