Brev

Er det en spiseforstyrrelse?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tusind tak for dit meget fine og ærlige brev. Det er simpelthen SÅ godt, at du skriver herind og fortæller, hvordan du har det. Det kræver stort mod og styrke at bede om hjælp, også hvis man er i tvivl. Og jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig, og give dig nogle idéer til, hvad du muligvis kan gøre.

Jeg vil rigtig gerne dele med dig, hvad jeg ved om det at have en spiseforstyrrelse og får også lyst til at fortælle, hvad jeg tænker, om det du skriver. Det håber jeg, er i orden for dig.

Jeg vil først og fremmest sige, at som rådgiver på brevkassen, kan jeg ikke afgøre, om du er ramt af en spiseforstyrrelse. Men jeg ved, at din læge vil kunne tale mere med dig om mad og spisning. Lægen kan så afgøre, om dét du mærker, kan kaldes en spiseforstyrrelse.

Du kan selv ringe til din læge og aftale en tid. Nummeret står på det gule sygesikringskort.

Lægen har som udgangspunkt ikke tavshedspligt overfor dine forældre, men hvis du ikke vil have at de får noget at vide, kan du i første omgang fortælle lægen hvorfor, så er det op til lægen at beslutte, om det skal blive mellem jer.

At kontakte din egen læge, er ét af de råd jeg vil give dig, for det lyder ikke som om, du har det så godt med, sådan som det hele er lige nu. Har jeg mon ret i det? Lægen vil kunne vurdere, om du har en spiseforstyrrelse og du vil kunne tale med ham eller hende, om de symptomer du beskriver i dit brev:

Jeg føler mig også tit svimmel, og træt, og når jeg har siddet ned i lang tid og rejser mig op, bliver det hele sløret, og jeg bliver nød til at holde fast i noget. Jeg har også ondt i maven og hovedet næsten hver dag.

Jeg tænker, at det du oplever, kan skyldes, at du får alt for lidt mad. Muskler, hjerne og organer har brug for næring for at holde kroppen gående. Og når det ikke er tilgængeligt, så kan man blive rigtig dårlig. Det kan også medføre, at man lettere bliver irriteret, som du er inde på. Det vil din læge kunne fortælle dig mere om.

Du beskriver utrolig fint, hvordan du er begyndt at spise meget mindre og små portioner, ind i mellem næsten ingenting, andre gange mere. Du fortæller også, at det bliver sværere at acceptere sig selv og jeg fornemmer, at du sammenligner dig med alle pigerne på din skole, som har “den perfekte krop”.

Det er desværre en rigtig almindelig forløber til det at have problemer med spisning.

Jeg har talt med mange unge, som har haft en spiseforstyrrelse, og de beskriver, hvor svært det er, at holde af sig selv, hvis de ikke er glade for deres krop. De har oplevet det som et kæmpe pres at skulle være tynd, god i skolen og gøre alting rigtigt. Er det mon noget du kan genkende?

Du beskriver også en følelse du får, når du skal spise foran fremmede, som du tænker, måske kan være en angstfølelse. Har du selv har gjort dig nogle tanker om, hvad det kan handle om?

Det kan jo være flere ting. Jeg tænker på, om du mon oplever en form for blokering, når du skal til at spise. Om du får kvalme og er bange for at kaste op, eller om du ikke kan lide at andre skal se at du spiser. Det kan også være, at du på det seneste kun har kunnet spise noget, når du var alene.

Mange af de piger jeg har talt med, har også haft svært ved at spise sammen med andre. Nogle af dem af følt sig urene når de spiste, andre har følt at der blev kigget på dem og at de ikke ville have, at andre så, hvor lidt eller meget de spiste.

De fortæller også, at det er startet med, at de bare ville tabe sig lidt, fordi de rigtig gerne ville ligne alle dem, de synes var tyndere end dem selv. De fortæller, at efterhånden som de spiste mindre og mindre, var det pludselig som om, noget andet bestemte over dem og de mistede selv kontrollen.

Derfor er det HELT vildt godt, at du er blevet opmærksom på, om det måske kunne være dét, der er i gang. For det er meget alvorligt at have en spiseforstyrrelse og meget svært at komme af med igen. Det er også virkelig godt, at du ved, at det er usundt, hvis du ikke spiser en hel dag.

Det er derfor et utrolig vigtigt skridt du har taget, ved at skrive herind, så du kan få hjælp i tide. Det kan du godt være stolt af.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at tale med dine forældre om det, eller andre som er tætte. Derfor vil jeg fortælle dig om Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og råde dig til at kontakte dem.

De tilbyder rådgivning og meget anden støtte, også hvis man er i tvivl, om man har en spiseforstyrrelse. De er rigtig gode at tale med, ved en hel masse om, hvordan du måske har det lige nu, og de vil meget gerne hjælpe dig.

Rådgivningen er gratis og anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. Du kan læse mere her LMS

Det kan være befriende at tale med nogen udenforstående, som man ikke ser i sin hverdag. Men som jeg læser dit brev, så er det ikke så let at være dig lige nu. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du ikke står alene.

Det lyder som om, der er nogen på skolen, der har været bekymrede for dig og måske kan du overveje på et tidspunkt at fortælle en eller flere af dem, at du kæmper med noget for tiden. Hvad synes du om den idé?

Det kan også være, at du alligevel får mod på at tale med dine forældre om det. Jeg nævner det, fordi jeg tænker, det kunne være godt for dig at blive støttet i den kommende tid, så du kommer bedst muligt videre herfra. Måske kan du tale med LMS om, hvordan du kan indlede en samtale, hvis du beslutter dig for det.

Noget af det vigtigste for at undgå at få en spiseforstyrrelse er, at tale om det med nogen, få tingene frem i lyset og derfor er jeg fuld af beundring og respekt for, at du har rakt ud efter hjælp. Jeg håber, med alt hvad jeg har i mig, at du vil kontakte LMS og din læge, så du kan få den hjælp, jeg tror, du har brug for.

Rigtig meget held og lykke med det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud til dig med psykiatrisk diagnose eller er pårørende
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat