Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bulimi

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du,

Tak, for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har skrevet her. Det er flot af dig, at du har gjort det!

Jeg kan se i dit brev, at du er en fornuftig klog pige, og jeg kan også fornemme, at du faktisk bliver lidt bange, fordi du føler dig ude af kontrol. Derfor er det bare så flot, at du skriver her for at få hjælp.

Det er så flot, at du er bevidst om, at det er en dårlig idé at kaste op, selvom du føler et stort behov for at gøre det. Jeg kan ikke svare på hvornår, man har en spiseforstyrrelse og hvornår man ikke har. Men jeg ved, at det er et skråplan, at kaste op og være meget opmærksom på, hvad man spiser. Og det kan være starten på en spiseforstyrrelse.
Jeg kan også læse i dit brev, at du faktisk er bekymret og at du gerne vil hjælpes. Og det er bare så vigtigt.

Du spørger om du kan slippe af med det, uden dine forældre får noget at vide. Umiddelbart tænker jeg, at det er vigtigt at dine forældre ved, hvordan du har det. Men jeg kan godt forstå, at du helst vil undgå at inddrage dem. Jeg tror dog på, at de er vigtige for, at du kan få det bedre.

Jeg tænker, at du har brug for at tale med nogle voksne, som du har tillid til og som kan hjælpe dig. Jeg har lyst til at foreslå dine forældre, eller én af dem, men jeg kan også se, at det ikke er det du ønsker. Men hvis du kan bruge dem, vil jeg foreslå dig det. Du kan evt. skrive til dem, eller vise dem dette brev.

Jeg tænker også på, om du mon har en lærer du kan tale med? For nogle er det rart at tale, med en lærer eller pædagog, som kender dem godt. Måske kan det også være en løsning for dig. Din lærer har pligt til at lytte og hjælpe dig, men også pligt til at inddrage dine forældre, hvis han/hun findet det nødvendigt. Men måske kan det være en god støtte for dig at have en anden med, når du skal fortælle om det til dine forældre.

Hvis du ikke føler dig helt klar til at tale med dem tæt på dig, så vil jeg anbefale du kigger nærmere på LMS´s hjemmeside. Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade kan du kontakte helt anonymt, de har en rådgivning, hvor du kan få råd og de har også mulighed for du helt anonymt kan komme til en samtale. De findes mange steder i Danmark, så du kan tjekke ud om der ligger en afdeling tæt på dig. Måske det kan være dit første skridt?

Jeg vil endnu engang rose, dig for at skrive til os. Det er så vigtigt, at du får hjælp og det er meget flot af dig, at række ud på denne måde. Du er en meget stærk pige!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat