Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev til brevkassen, hvor du gerne vil have svar på, om du mon har anoreksi. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et konkret svar, men så enkelt er det ikke. At vurdere, om man lider af en spiseforstyrrelse kan nemlig være meget svært at vide, når jeg "kun" har dit brev. Dog håber jeg, at mit svar måske kan hjælpe dig videre, så tankerne om vægt og slankekur ikke skal fylde så meget i dit liv.
Når jeg læser dit brev, er det helt klart for mig, at du bestemt ikke “vejer mega meget og burde tabe dig”, men selvom det er så "let" for mig at sige det ud fra din vægt og højde, ved jeg godt, at det ikke er lige så let for dig at tro på. For det er ikke med de "øjne", du ser dig selv. Det er med andre ord dig, der skal overbevises om, at du ikke vejer for meget - og det kræver, at du er parat til at indse det. Måske vil mit brev overbevise dig, men måske har du brug for lidt mere hjælp, før du kan få et realistisk syn på din egen vægt.
I dit brev skriver du ikke så meget om, hvordan tankerne fylder hos dig, men du skriver dog, at du flere gange har “prøvet at være på slankekur og har også talt kalorier”. Det får mig til at tænke på, hvad det mon er, der fik dig til det til at starte med? Måske fylder det med at se ud på én bestemt måde meget i din omgangskreds? Indimellem kan man nemlig “overbevise” sig selv om, at der er noget i vejen med den måde, man ser ud på. Det kan fx være, hvis man sammenligner sig selv med andre. Det kan både være veninderne eller måske nogle mennesker, som man ser i medierne. Det er rigtig ærgerligt, for det kan gøre, at man lige pludselig ser sig selv som “forkert”
Det samme gælder lidt, når man taler om sund mad. For sundhed er mere end at spise på en bestemt måde. Sundhed er både at have det godt rent fysisk, men også psykisk. At have det godt psykisk er fx at have nogle gode venner/veninder og at have det godt med sig selv - og det er her, især i forhold til at acceptere, hvordan man ser ud, at jeg tror, du ikke har et helt "sundt" syn på dig selv. Er det mon noget, som du kan nikke genkendende til?
I forhold til maden, er det kostens sammensætning, der er vigtig, når man taler om sund mad - og desværre er der så mange forskellige meninger om, hvordan man spiser sundt, at man kan blive helt forvirret. Når man “kun” er 13 år, er det derfor vigtigt, at man husker på, at der ikke er nogen grund til at være på slankekur, så længe man passer godt på sin krop - og det gør man bedst ved at øve sig på at kunne lide kroppen, som den er, i stedet for at bruge energi på at synes, at man fx vejer for meget. Børn skal aldrig gå på en særlig slankekur eller diæt, medmindre det er i samarbejde med fx ens forældre eller måske en læge eller sundhedsplejerske. For det kan være rigtig "farligt", hvis man starter på det alene. I sådan tilfælde har man bruge for støtte.
I forhold til dit spørgsmål om anoreksi vil jeg anbefale du tager en snak med enten din læge eller sundhedsplejersken på skolen, de er specielt uddannet til at kunne hjælpe/støtte dig og give råd til hvordan dit fokus på sundhed og vægt kan ændres, da jeg tænker du i dit brev ønsker hjælp og svar på om du har eller er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse, mon det er korrekt opfattet?
Måske det også vil være rart for dig at vide at der findes en forening LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Du kan gå ind på deres hjemmeside www.lmsspiseforstyrrelser.dk og læse, hvilke muligheder de har for at hjælpe og støtte dig i forhold til dine spørgsmål.
Jeg synes, det er rigtig modigt, at du har skrevet herind, for det viser nemlig, at du ikke har lyst til, at de “dårlige” tanker skal fortsætte. Derfor kan du måske overveje, om det vil være rart, hvis du også fik sagt, hvordan du går og har det med dig krop. Måske kunne du fortælle det til din mor eller far? Ellers måske en anden voksen? Så kan de nemlig også være opmærksomme på, hvis du indimellem kommer ind i nogle perioder, hvor du har lidt for meget fokus på mad. Så kan de nemlig støtte dig, så du kommer tilbage på rette spor - og ser dig, som du rigtig ser ud.
Jeg håber, at du måske har fået lidt ro på dine tanker - og måske fået lyst til at dele dem med nogle i din omgangskreds, fx dine forældre, så du kan få hjælp til at se den fantastiske pige du er! Hvis du har lyst til det, er du også meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111, der sidder søde rådgivere, som rigtig gerne vil tale videre med dig.
De varmeste hilsner, BørneTelefonen
