Brev

Anoreksi

Hej BB

Jeg er en pige på 14 år, og jeg har haft en ret hård fortid.

I 7 år har jeg oplevet mobning på grund af at jeg ikke ligefrem var tynd ligesom de andre piger i klassen. Jeg blev kaldt fed hver dag, og blevet truet med diverse ting. Jeg stak ofte af fra timerne i gråd og jeg havde det på ingen måder godt.

Da jeg gik ud af 6. flyttede jeg skole, da vi skulle flytte til den anden ende af Sjælland. Jeg kom ind i en utrolig god klasse, og jeg lagde ligesom afstand til det hele, men alligevel så gik jeg rundt og trak maven ind. Jeg gik rundt og var bange for hvad andre tænkte om mig.

Da jeg startede i 8. klasse på samme skole havde jeg fundet en veninde jeg efterfølgende er blevet utroligt gode veninder med. I starten af 8. fandt jeg ud af hun cutter. Jeg lagde ikke mere i det, men efterhånden blev jeg tynget mere og mere ned.

Her for 2 dage siden fortalte jeg hendes problem til en lærer, da jeg ikke kunne holde til mere. På grund af hendes cutning og nogle andre ting, så har jeg udviklet spiseforstyrrelsen, anoreksi. Jeg spiser hverken morgenmad eller frokost, og jeg spiser så lidt som muligt til aftensmad. Jeg taber mig stille og roligt, men andre siger det er meget.

Jeg tabte 2 kg på to uger. Jeg har ikke snakket med folk om det, og jeg får ikke hjælp, for jeg vil ikke have hjælp. Det var faktisk mest fordi der er en der er så mega bekymret for mig, at jeg skriver til jer, og måske er det en god ting i sidste ende.

Men jeg render også rundt med en konstant frygt for at min veninde nu vil tage hævn over at jeg fortalte om hendes cutning til en lærer ved at fortælle om min spiseforstyrrelse. Hun har sagt hun ikke vil, men jeg frygter det stadig.

Jeg ved ikke helt om jeg beder om hjælp i den her besked. Måske var det mere for at komme ud med det et sted, hvor man ikke bliver dømt eller kan regne med en vred besked? Jeg ved det ikke, men nu er det fortalt. Så må du jo selv vurdere hvad du vil eller kan svare.

Hilsen
M

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære M,

Jeg synes, det er godt du skriver til os. Og selvom du ikke helt er sikker på, hvad du ønsker at få ud af dit brev, så er det godt at få sat ord på tanker og følelser, ligesom du skriver.

Det lyder som om, at du har haft nogle rigtige hårde år på din gamle skole og jeg kan godt forstå at den form for mobning sætter sine spor. Samtidig kan jeg læse, at du nu har en god veninde og at din nuværende klasse er god. Desværre er dette ikke ensbetydende med, at man "bare" kan glemme oplevelserne fra tidligere. Måske det kunne være godt for dig, hvis du på en måde aftaler med dig selv, at fokusere på fremtiden og ikke på alt det dårlige fra tidligere. Dette er bestemt lettere sagt end gjort.

Du skriver, at der en der er mega bekymret for dig. Hvem er det? Er det mon én du kan tale med om dine tanker? Jeg er glad for at læse, at du har en i dit liv, som er bekymret for dig.

At du har tabt dig 2 kg på to uger lyder som rigtig meget. Og når du skriver, hvordan dit spisemønster er for tiden bliver jeg også bekymret. Det er rigtig dårligt for kroppen at spise så lidt og kun at spise en gang om dagen. Det får mig til at tænke, at du virkelig har brug for en voksen, som du kan stole på og tale med om dine tanker.

Du skriver, at du har fortalt din lærer om din veninde der cutter, fordi det tyngede dig for meget. Hvor er det flot, at du vil hjælpe din veninde og dig selv, ved at inddrage din lærer. Det er en rigtig god beslutning. Måske kan du tale med den samme lærer, om dine egne tanker og om hvor meget vægt og kost fylder for dig. Det lyder som om at dette er en lærer du har tillid til og derfor kan hun/han måske være en god støtte for dig.
Jeg tænker også på, om du mon kan snakke med dine forældre om, hvordan du har det? Måske kan de være en støtte for dig både i forhold til din veninde og din spiseforstyrrelse.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine forslag. Og jeg vil minde dig om, at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor der sidder voksne klar til at tale med dig og lytte til dig.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

Uvidenhed i undervisning?

Spiseforstyrrelse: Anoreksi

Flere breve om Spiseforstyrrelser

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

læs mere

Anoreksi

Børnetelefonen

Uvidenhed i undervisning?

Spiseforstyrrelse: Anoreksi

har du en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Det Mentale Motionscenter

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Ring

SMS

Ring