Veninde i store problemer

Kære pige

Mange tak for dit brev til vores brevkasse. Hvor er det altså fint, at du på din venindes vegne forsøger at skaffe hende hjælp i den vanskelige situation, hun står midt i. Jeg kan forstå, at din veninde har mistet sin far i en arbejdsulykke for fem måneder siden. Hun står ikke bare midt i en stor sorg, som er kompliceret, fordi det er et pludseligt tab, men sorgen bliver nok endnu større ved, at hendes mor, som hun burde kunne læne sig op ad og få støtte af, ikke synes at være der for hende. Det må være en ekstrem vanskelig situation for din veninde.

I en sådan situation ved vi fra samtaler med andre unge, der har mistet, at man kan have det så svært, at man næsten ikke kan finde ud af om man har brug for hjælp, hvem der kan hjælpe og hvilken form for hjælp man har behov for. Derfor er det så utrolig godt, hvis man har én der er tæt på, der kan hjælpe. Jeg blev helt rørt over at læse, at du ikke bare er der for din veninde, men at du også handler, så hun kan få den rette hjælp. SÅ godt gået.

Det er så fint, at din veninde går til psykolog, så hun har et bestemt sted – et "helle"- hvor hun kan få lov til at sige, mærke, mindes uden at skulle tage hensyn til, hvad andre mon måtte mene.

Jeg synes, det er meget bekymrende at høre om, hvordan din venindes mor har reageret på psykologens henvendelse. I stedet for en øget opmærksomhed og mere støtte og omsorg vender hun sin datter ryggen, hvilket må gøre rigtig ondt for din veninde. Man kan nærmest tale om, at hun udsættes for et dobbelt tab i denne her situation. Selv om voksne også kan reagere meget voldsomt på at miste en ægtefælle, har man som voksen et ansvar for at sørge for, at børnene får den hjælp, de har brug for, hvis man ikke selv er i stand til at give den.

Når moderen bruger ord som "tvangsfjernelse", siger det mig, at det må handle om en familie, hvor der er nogle vanskeligheder, der måske også går forud for tabet af faderen. Jeg synes, din veninde skal have kommunens hjælp til at finde ud af, hvilken konkret hjælp hun har behov for.

Jeg kan anbefale, at du siger til hende, at hun eventuelt kan ringe her til BørneTelefonen, hvor hun kan fortælle mere om sin situation, og hvor det er muligt, at vi kan tilbyde hende en bisidder, der kan følge med hende til et møde i kommunen, så hun får den rigtige hjælp. Hun kan ringe til BørneTelefonen på 116111. Jeg tror, det er vigtigt, at din veninde først og fremmest får ro på sin hverdag, før hun kan begynde at forholde sig til, hvad det betyder for hende at have mistet sin far.

Din veninde kan også selv henvende sig på kommunen og bede om at tale med en sagsbehandler – måske hun har brug for, at du følger med hende derop?

På sigt kan din veninde i forhold til sorgen bearbejde tabet hos psykologen. Hun kan også gå ind på hjemmesiden www.bornungesorg.dk, hvor hun kan læse rigtig meget om, hvilke tilbud der er for unge, der har mistet. De har bl.a. et chatforum, hvor man kan chatte med andre unge, der har mistet. De har også individuelle samtaler og gruppesamtaler, som kunne være en mulighed, hvis din veninde bor tæt på København, Århus eller Odense. Den bedste måde at komme godt igennem et tab er stadigvæk, at man har nogle gode voksne, venner og bekendte, der er der for hende og som kan "holde ud" at være der, høre, lytte og holde om.

Jeg sender jer begge to mine varmeste tanker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen