Kære S......
Tak for dit brev, hvor du fortæller, at din mor døde for en måned siden. Det er trist at høre, at du mistede hende så tidligt.
Lige nu er du midt i sorgen over, at din mor ikke er her mere, og det er hårdt. Det betyder bl.a. som du selv skriver, at du tænker på hende hele tiden og tror, at hun kommer lige om lidt. Det er helt almindeligt, for det tager tid, inden hjernen og sjælen helt har forstået, at din mor ikke kommer mere. Og det er helt almindeligt at komme til at græde, for sorgen vil gerne ud.
Når man har det så svært i sorgen, kan man godt ønske, at tankerne kunne gå væk, for så håber man, at sorgen bliver lidt lettere at bære. Men sådan fungerer det ikke. Tvært imod. Jo mere du forsøger at skubbe dine tanker om din mor væk, jo mere vil de trænge sig på. For de er der jo. Og de er der, fordi du elskede din mor, og fordi du savner hende og sørger over hendes død.
Jeg vil foreslå, at i stedet for at skubbe tankerne væk, begynder du at skrive dem ned. Måske skulle du købe en fin lille bog, hvor du både kan skrive, og måske tegne og sætte billeder ind. På den måde kan du lave en lille ”skattekiste” for dig og din mor.
Jeg ved ikke, hvor meget du snakker med din far om dine tanker. I er jo alle tre i sorg på hver jeres måde, men jeg tænker, at du har brug for, at du og din far får snakket sammen, så han ikke tror, at hans store datter bare klarer det alene, for det er der ingen, der kan. Når børn og unge sørger, har de brug for voksne, der hjælper.
Måske tænker du, at din far har nok at gøre med sig selv og din lillebror, men du har også brug for støtte i familien, og jeg tror, at du vil opleve, at din far også gerne vil være der for dig, når du kommer til ham med din sorg.
Måske kunne I sammen læse, hvad der står på
www.cancer.dk/omsorg
Her kan du f.eks.læse om andre børn og unge, der har mistet.
Hvis din mor har et gravsted, kan det være en god idé at besøge gravstedet sammen. I det hele taget kan det styrke dig og din familie, hvis I laver noget sammen, så I kan mærke, at I tre stadig har hinanden.
Måske har du også andre mennesker f.eks. i din familie, du kan snakke med? Vis dem evt. dit brev, hvis det er svært at få begyndt.
Du skriver, at du også har fået det svært i skolen. Det synes jeg også, du skal fortælle din far, så han kan snakke med din klasselærer. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du kunne have brug for, at din klasselærer snakker med hele klassen om din situation. Der er mange skoler, der har en plan for, hvordan de kan hjælpe børn, der mister en forældre. Hvis din skole ikke har det, er der også gode ideer til lærere på hjemmesiden.
Du skriver, at du er lidt bekymret for, om du er ved at få kræft på grund af dit blod. Jeg gætter på, at det var kræft, din mor døde af, siden du har sådanne tanker? Det er nemlig helt almindeligt, når man har levet med kræft i familien i lang tid at tænke sådan. Hvis de tanker bliver ved med at plage dig, synes jeg, du skal snakke med jeres læge om det. Her vil du formentlig få at vide, at du er sund og rask, og så kan du slippe den bekymring.
Til sidst vil jeg sige til dig, at når der er gået ca ½ år, vil der være mulighed for, at jeres familie kan deltage i en af Børns Vilkårs sorggrupper sammen med andre familier, der har mistet. Det er der mange, der har stor glæde af. Hvis du er interesseret i det, når den tid kommer, kan du skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på vores chat. Du er selvfølgelig også velkommen til at henvende dig inden da til os, hvis du har lyst til at snakke med en rådgiver.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
