Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sorg og selvmord

Hej BB.

Jeg er en pige på 12 år. Jeg går i en meget lille sjete klasse på kun otte personer (ikke special klasse) eller vi er ikke 8 personer længere. For min bedste veninde er lige død:( Hun var den eneste veninde jeg havde. Hun døde af en uforklarelig grund. Det er taget så hårdt på mig at jeg er begyndt at have selvmords tanker.

Jeg har skåret i mig selv op til flere gange (meget dypt) Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig mig selv. Jeg siger ikke kun at hun var min bedste veninde fordi at hun ikke er her længere (som andre tit gør) jeg siger det fordi det er 100% sandt. Jeg overvejer virkelig meget at begå selvmord. fordi at hun var bedste veninde og den eneste jeg snakkede med så tror jeg faktisk ikke at der er nogen der vil savne mig alligevel ikke engang mine søskende og min mor og far. Jeg savner hende bare så meget. Og jeg regner med at hvis jeg ikke for noget hjælp så vil jeg være væk for evigt.

Fra Den pige som savner sin bedste veninde.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Jeg har læst dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er afsindig ked af det. Du har mistet noget, som havde en kæmpe betydning for dig.

Men der er ting, du kan gøre, som kan hjælpe dig rigtig meget. Jeg ved ikke, hvor godt du taler med dine forældre, men jeg vil virkelig ønske for dig, at du vil prøve at få dine forældre fortalt, hvor ked af det du er. Jeg tror ikke, du behøver fortælle dem så meget om dine præcise tanker, jeg tror bare, det er vigtigt, at du tør sætte dig ned og græde, råbe, skrige, eller hvad det er du har brug for.

Jeg vil også foreslå dig, at du får talt med en lærer om det. På skolen har de en plan for ting der skal gøres, når en elev pludselig dør. Denne plan handler også om, hvad der skal gøres for dem, som er tilbage – altså blandt andet dig. Din lærer vil altså ikke stå og føle, at han/hun ikke kan hjælpe dig, for han/hun har simpelthen en plan for, hvad der skal tales om og med hvem… Jeg håber også, at I har fået talt om det på klassen? Nu er det jo sommerferie, så det kan være svært at komme til at tale med din lærer. Her forestiller jeg mig, at dine forældre måske kan hjælpe dig. De kan måske prøve at ringe til din lærer eller til skolens ledelse, så der kan blive igangsat noget hjælp.

Hvis du ikke kan tale med dine forældre om det, har du så mulighed for at tale med en anden voksen? – måske en fra din familie? Jeg ved godt, at det ikke er nemt at skulle gøre, og at det vil kræve rigtig meget af dig, men på en eller anden måde, så skal du have det ud, så ”nogen” kan se, at du har brug for hjælp.

Du skriver til sidst, at du ikke tror, du vil blive savnet. Det gør mig rigtig ked af det på dine vegne, at du har det sådan. Jeg tror absolut ikke, at du har ret, men jeg tror godt, jeg kender følelsen af, at der ikke er nogen i verden, der ser en. Men derfor er det bare endnu vigtigere, at du forsøger at få talt med dine forældre eller en anden voksen. Har du overvejet at skrive et brev til dem, ligesom du skrev herind? På den måde, kan det måske blive lettere for dig at få hul på bylden?

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive herind igen, eller ringe til BørneTelefonen, ligesom du kan skrive på BørneChatten.

BørneTelefonen: 116 111
BørneChatten: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx

Med kærlig hilsen BørneBrevkassen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat