Kære pige på 12 år.
Mange tak for dit brev. Pyha, hvor har du mange ting, som fylder i dit liv lige nu… Jeg kan virkelig godt forstå, du synes, at du har mange ting at tænke over…
Du fortæller i dit brev, at du har mistet både din oldemor og din farfar… Det gør mig rigtig ondt for dig; selvom det er lang tid siden, så kan det godt stadig gøre ondt at savne dem… Jeg kan godt forstå, at det sammen med de andre ting, som fylder i dit liv, stadig er en ting, som du oplever som noget der er svært… Jeg tænker, at det måske kunne være en god idé at snakke med andre, som har prøvet at miste… Nogle gange kan det hjælpe at snakke med andre, som har prøvet at stå i samme situation…
Du fortæller også om dine forældres skilsmisse og sidenhen om din fars brud med sin nye kæreste… Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, for selvom det handler om de voksne, så berører det jo i høj grad også jer… Måske kan det være en lettelse at huske på, at det er de voksnes problem at få løst de her ting, det er på ingen måde noget, du skal tage ansvaret for..? Det er en voksenopgave…
Jeg ved, at de hos Statsforvaltningerne tit har nogle børnegrupper, der er lavet til skilsmissebørn. Her kan man mødes med andre børn, som også har forældre, der er blevet skilt eller ved at blive det… Det hjælper rigtig mange at få snakket med andre i samme situation…
Jeg tænker, at når man holder alle de ting sammen, som du har oplevet gennem de sidste par år, så har du brug for at der er nogen, som hjælper dig videre… Det kan være rigtig svært at komme ovenpå igen, når der er så mange ting, som fylder…
Du skriver i dit brev, at du tit snakker med din mor… Det er dejligt at høre, håber at du kan blive ved med at bruge hende til at få talt nogle ting igennem… Du fortæller også, at du har været hos lægen, men at han afviste at hjælpe dig… Det tænker jeg ikke er i orden… Når du går rundt og er ked af det og har ondt i maven, og oven i købet tænker på at dø, så skal du have hjælp…
Måske din mor kunne hjælpe dig med at få fat i PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning)… PPR er en del af jeres kommune, og her sidder der bl.a. nogle psykologer, som kan snakke med dig og hjælpe med at vurdere, om du har brug for hjælp… Eller måske kunne I sammen undersøge om der findes et tilbud til børn af forældre, med psykiske problemer. Jeg ved, at det er rigtig hårdt, hvis ens forældre har forsøgt selvmord og det kan også i den situation være befriende, hvis man kan tale med andre, som har oplevet noget tilsvarende.
En anden mulighed kunne være at vise dit brev til BørneBrevkassen til en af dine lærere, så han eller hun kan se, hvordan du har det - både hjemme og i skoletiden... Mon du ville have mod på det..?
Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17.
Nu har jeg foreslået mange ting, men jeg tror, det er vigtigt, at du tager én ting ad gangen… Det kan være så svært at rumme det hele på én gang… Måske kan du starte med at vælge en enkelt ting, som du vil gøre og så tage den derfra..?
De bedste ønsker BørneBrevkassen
