Kære pige
Tak for dit brev, hvor du meget klart giver udtryk for din sorg og beder om hjælp. Jeg synes, det er super sejt af dig, at du har skrevet herind, fordi det virkelig viser, at du gerne vil have hjælp. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig svar på dine spørgsmål og hjælpe dig.
Jeg forstår, at det har været en stor sorg for både dig og din mormor at have mistet din moster for nogle år siden. Måske har det også været hårdt for din mor både at have mistet sin søster og dernæst også få skylden for det? Det skriver du dog ikke så meget om, kun at din mor har valgt din mormor fra af den grund.
Du skriver, at du har følt et kæmpe svigt – men hvem er det mon, du føler, der har svigtet dig? Det kan jeg jo ikke få svar på, så jeg tillader mig at gætte på, at det kan have været de voksne, der var omkring dig på det tidspunkt, som ikke fik trøstet og støttet dig godt nok?
Det kan også være, at du følte dig svigtet af din moster, som begik selvmord? Det er nemlig ikke ualmindeligt, at mennesker, der oplever selvmord i nærmeste familie, både føler sig svigtet af den døde, og også føler skyld. Følelsen af svigt handler ofte om, at man føler vrede og sorg over, at den døde valgte at begå selvmord. Skyldfølelsen opstår som regel, fordi den pårørende samtidig tænker "Kunne jeg have gjort noget, så det ikke var sket? Er det min skyld, at det skete?" Jeg ved ikke, om det er sådan du har det, men jeg synes, du skal vide, at det er sådan, mange andre oplever det – måske er det en hjælp for dig at vide?
Måske kan det også være en hjælp for dig at vide, at sorg ikke er noget, der bare går over. Sorg er nærmere noget, man skal finde en måde at leve med, og acceptere at sorgen nogle gange fylder mere end andre. Jeg tænker, at du altid vil føle et savn og en sorg over dine moster, som ikke længere lever. Sådan vil det også være for din mormor og måske også for din mor. Men sorgen må bare ikke fylde så meget, at den overskygger alt andet i ens liv.
Jeg tænker, det vil være vigtigt for dig at få snakket med en voksen om, hvordan du har det med din sorg og følelsen af svigt og skyld, fordi det er alt for svært at gå alene med. Jeg ved ikke, om du kan snakke med din mor om det, men jeg tænker jo, at langt de fleste mødre vil rigtig gerne hjælpe deres datter, hvis der er noget der er svært for hende. Hvis ikke du føler, du kan snakke med din mor om det, kan du måske snakke med en lærer, en sundhedsplejerske, en venindes mor eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved….?
I dit brev skriver du også, at din mormor er blevet alkoholiker, og du spørger om, hvad du kan gøre for, at din mormor skal blive bedre? Jeg tror, det bedste du kan gøre for at hjælpe din mormor, er at vise hende at du holder rigtig meget af hende, og at du er ked af, at hun drikker. Det er din mormors valg, at hun drikker, og det er også kun hende, der kan vælge at få hjælp til at stoppe med at drikke. I aviserne er der hver dag annoncer for, hvor alkoholikere kan få gratis hjælp til at stoppe med at drikke; - måske kan du finde sådan en annonce og vise din mormor den….?
Hvis du har brug for at snakke mere om det ene eller det andet, er du meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen 116111 – det er gratis, og du er anonym. Du kan også sms’e til BørneTelefonen. Her sidder der hver dag rådgivere klar til at hjælpe de børn og unge, der henvender sig. Du er også velkommen til at skrive her til igen, eller logge dig på chatten, hvis du hellere vil skrive med en rådgiver. De bedste tanker og hilsener fra BørneTelefonen
