Kære pige på 15
Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver til os for at dele din sorg, og jeg forstår rigtig godt, at du føler dig ulykkelig over at din bedste veninde døde så pludseligt. Det var en forfærdelig ulykke, der skete for de tre piger, og et stort tab for deres familie og for dig, som også er meget tæt på familien.
De tanker og følelser, du beskriver, hører med til det at sørge. Nogle gange er det ligesom, at den der er død stadig er der, og nogle gange ønsker man bare, at man kunne være sammen med dem, der hvor de er. Når man sørger over nogen, der er døde, kan der komme mange følelser, og det bedste man kan gøre er at snakke med nogen om dem. Nogle gange er man rigtig ked af det og græder bare hele tiden. Man kan også føle vrede over det, der er sket. Ind imellem kan sorgen forsvinde lidt, og så kommer den igen. Det er helt almindeligt.
Har du mon nogle du kan snakke med? Det kan være dine forældre, eller en anden voksen som du føler dig tryg ved. Har I mon snakket om det i skolen..? Der var nok flere fra din klasse, som kendte din veninde..? Måske kunne du tale med din lærer om det? Det kan også være, at der findes en sorggruppe der hvor du bor? Måske kan din lærer hjælpe med at finde ud af det..? Du kan evt. vise hende dit brev og mit svar, hvis det er for svært at snakke om?
Man kan have brug for at snakke om de samme ting mange gange, det kan være de samme tanker og billeder, der kører rundt i hovedet. Det kan også være en god ide at skrive dine tanker og følelser ned. Du kunne f.eks. skrive et brev til din veninde. Selvom hun jo ikke kan læse det, kan det være, at du alligevel kan have fornemmelsen af, at hun er der et eller andet sted og kan høre hvad du tænker.
Ingen ved, hvad der sker, når man dør, men nogle tror på, at de døde bare er kommet et andet sted hen, hvor de stadigvæk kan mærke vores følelser for dem. Andre tror, at det hele er slut, når man dør. Hvad mon du tror på? Måske kunne du også snakke med nogen om det? Jeg tænker også, at du kunne snakke med præsten om det, hvis du har lyst..? Det kan også være en rigtig god ide at lave en mindebog eller æske, hvor du samler på gode minder om din veninde. Selvom hun nu er død, så er alle jeres fælles minder stadigvæk levende i dig, og dem kan du leve videre med. Det kan måske være en hjælp at tage din bog eller æske frem, når du savner din veninde og mindes alt det gode, I havde sammen. Hvis du har mulighed for det, kan du måske også tage ud til hendes gravsted og snakke med hende der..?
Sorgfølelsen kan godt blive ved med at være der i lang tid, men med tiden aftager den som regel, og man begynder også at kunne glæde sig over livet igen. Måske kan du også tænke på, hvad din veninde mon ville sige, hvis du spurgte hende om, hvad du skal gøre. Lige nu er det helt naturligt, at du bare føler dig ulykkelig. På længere sigt tænker jeg, at din veninde nok vil ønske, at du bliver glad igen og kan mindes det, I havde sammen med glæde. Men det tager tid at komme dertil.
Hvis du har lyst til at tale med en rådgiver på BørneTelefonen, er du meget velkommen til at ringe på 116 111 eller logge på BørneChatten. Der er åbent alle hverdage kl. 11-23 og lørdag kl. 13-17.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen