Kære dreng på 10 år,
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg er glad for, at du skriver til os for at bede om hjælp - jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig.
Jeg ved ikke, om du lige har mistet din mor, eller om det er et stykke tid siden, men under alle omstændigheder tænker jeg, at det må være ufatteligt svært at miste sin mor, når man kun er 10 år. Og jeg kan godt forstå, at du har det virkelig hårdt.
Jeg tænker, uden at vide det med sikkerhed, at du lige nu prøver at finde ud af at leve med savnet efter og sorgen over din mor. Mange børn og unge føler sig meget ensomme, når de mister én der står dem nær. De fortæller, at de har svært ved at snakke med deres nærmeste (far eller mor) om deres sorg, og at kammeraterne i skolen og fritiden ofte ikke forstår dem og at kammeraterne måske også trækker sig væk fra dem... Måske du kan genkende den følelse..?
Du skriver ikke noget om din far, om I har et tæt forhold, og om I kan tale sammen (?), men jeg tænker på, om du mon kan fortælle ham om nogen af de ting, du har fortalt mig..?
Jeg tænker nemlig, at det lyder som om, at du har brug for en voksen til at støtte og hjælpe dig, og til at holde om dig, når savnet efter din mor bliver for stort. Mon det er rigtig forstået..?
Hvis du synes, det er svært at tale med din far, kunne en mulighed måske også være, at du snakkede med en anden voksen, du har tillid til... Det kan måske være én af dine bedsteforældre, én af dine lærere fra din skole eller én vens mor eller far..?
Jeg tror nemlig, at det er vigtigt, at du ikke går rundt og har det, som du har det, uden at der er nogen voksne, der ved noget om det. Savn, sorg og svære følelser kan nemlig føles lettere at klare, hvis man deler sine tanker med nogen.
Jeg ved ikke, om du har gået i sorggruppe, men hvis ikke du har, så kunne det måske være en god ide..? Du kan evt. læse mere om det her på børn, unge og sorgs hjemmeside>>.
I dit brev fortæller du også, at du føler, at du hænger ud med de forkerte, at du laver ballade, og at du ikke er stolt af det. Er det mon noget der sker både i og uden for skoletid..? Du skriver også, at du ikke kan finde din barndom... Jeg tænker, som du selv er lidt inde på, at meget af det der sker for dig (både følelserne inden i dig og de ting du kommer til at gøre) hænger sammen med din mors død.
Mon du, hvis du synes, det er svært at tage hul på, kunne vise din far eller en af dine lærere dit brev til BørneBrevkassen og mit svar..? Det kunne måske hjælpe dig på vej til at få ændret på nogen af de ting der er svære i dit liv her og nu.
Du skal vide, at du også er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder der dygtige rådgivere parate til at tale med dig - Du er også velkommen til at skrive tilbage til BørneBrevkassen, hvis du har brug for det, så kan du evt. henvise til id nr. 8296, så rådgiveren kan læse dit første brev+ svaret også.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
