Brev

Sorg

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år
Tak for dit brev. Hvor er jeg ked af at læse, hvad der er sket med din kat Manse. At miste en, man elsker - om det er en kat, en hund, en mormor eller et andet menneske, man har kær - er hårdt, så jeg forstår godt, at du er ked af det. Jeg håber dog, at mit svar måske kan hjælpe dig med at få svar på nogle af alle de tanker, der lige nu fylder hos dig. For det er helt naturligt, at det kan sætte gang i rigtig mange tanker, når man oplever døden så tæt på, som du gør nu. 
I dit brev fortæller du, at Manse "lå helt stille" og bl.a. havde svært ved at trække vejret. Jeg kan derfor godt forstå, at din far var nødt til at hjælpe Manse, som han gjorde. Din far skød jo Manse, fordi han led. Selvom det kan virke barsk, så ville det jo være være rigtig ondt, hvis I ikke havde gjort noget. I så fald havde Manse jo haft sine lidelser i meget længere tid.. og det ville være en uværdig måde at afslutte sit liv på. Din far og dig har gjort, hvad der var bedst for jer og jeres kat. 
Det er helt naturligt, at den anden kat også har opdaget, at Manse ikke længere er en del af hverdagen. Måske ville du ønske, at du kunne fortælle din anden kat, at han ikke kommer tilbage, så den ikke skal rende rundt og "miave" efter ham. Men det kan du jo desværre ikke. Til gengæld synes jeg, at det lader til, at du er en rigtig omsorgsfuld og sød "katteejer". Det skriver jeg til dig, fordi du fortæller, hvordan du har lagt mærke til, at den anden kat opfører sig anderledes end den plejer. Det viser, at selvom du er ked af det, så har du stadig overskud til at passe på den anden kat. Måske kan du i den næste tid fortsætte med at være lidt ekstra opmærksom på den anden kat? Den har nemlig stadig brug for, at den har en ejer, der passer godt på den - også selvom du er ked af det. 
Som jeg også skrev i starten, så er det helt naturligt, at man kan komme til at gøre sig en masse tanker og forestillinger om døden, når den pludselig opleves så tæt på. Du skriver fx, at du er "bange for, hvordan Manse har det i himlen". Jeg ville ønske, jeg kunne svar dig, men det kan jeg desværre ikke. Jeg forstår dog godt, at det giver plads til en masse bekymringer, men det giver også mulighed for, at vi selv kan "bestemme", hvad vi vil tro på. 
Rigtig mange mennesker kan godt lide at forestille sig, at man kommer et rart sted hen, fx i himlen. Om du tror det, skal du helt selv afgøre. Men måske vil det være meget rart for dig, hvis du tænkte på et rart sted. Måske kan du også prøve at beskrive det sted, som du gerne ville have, at Manse var? Hvordan ville en "katte-himmel" mon se ud?  
Jeg ved, at det kan være en stor hjælp, når man er i sorg, at man taler om det med nogle andre. Det kan fx være dine forældre, en veninde, en lærer eller måske en helt anden, som du har i tankerne. Måske kender du også nogle andre, der tidligere har oplevet døden så tæt på. Jeg ved også, at der fx findes mange fine bøger, som du fx kan læse med dine forældre eller måske læse sammen med din klasse, hvis du taler med din lærer om det. Døden er nemlig noget, som vi alle vil opleve tæt på - og derfor er det også rigtig rart, hvis vi bliver bedre til at tale om alle de tanker, som døden også kan sætte i gang. 
Når man taler om himmel, er det naturligt, at man også kan komme til at tænke på dens modsætning, altså helvede. Men om man tror på et helvede er også noget, man selv skal bestemme. Der er jo ingen, der med sikkerhed kan fortælle, at der eksisterer sådan et sted.. Så måske skal du slet ikke tænke så meget over det?! Men derimod tænke på, hvordan du kan fortsætte med fx at være en god og omsorgsfuld katteejer. 
Du skriver også i dit brev, at du tænker på, om du mon kan komme i helvede, fordi du har set "twerk" på youtube. Det tror jeg nu ikke. Der er nemlig rigtig mange, der har set de videoer, som du snakker om. Måske har du også selv været derinde og se videoerne, fordi du har hørt om andre, der også havde set dem? Det er i hvert fald meget forståeligt, at man kan blive nysgerrig. 
Jeg håber, du ved, at det er helt naturligt at tænke over døden. Måske har du fået lidt mere ro på dine tanker?! Hvis ikke - eller hvis du har brug for det - er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111.  
De bedste hilsner
BørneTelefonen
   

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat