Kære pige på 15 år.
Hvor er det godt, du har skrevet herind til BørneBrevkassen, når du har det sådan, som du beskriver det. Jeg vil rigtig gerne prøve, om jeg kan hjælpe dig.
Allerførst tænker jeg, at det må være rigtig svært at have mistet sin storebror, og jeg kan godt forstå, hvis du havde svært ved at passe din skole, lige da det var sket. Men du skriver, at det blev godt igen, og at du ikke pjækkede i 7. og 8. klasse. Var det mon fordi, du fik en eller anden form for hjælp….? Eller klarede du det måske bare selv …… måske med dine forældres hjælp….? Det ville jeg rigtig gerne høre dit svar på, men det er jo ikke en mulighed i en brevkasse.
Nu går du så i 9. klasse, og har det bare rigtig skidt og er ked af det hele tiden; - det er rigtigt bekymrende, synes jeg. Måske kan det have noget med savnet af din storebror at gøre, men det kan selvfølgelig også handle om helt andre ting.
Du skriver, at du har gået til psykolog, men det hjalp dig overhovedet ikke. Hvad var mon det, der gjorde, at det ikke hjalp…? Var det måske kemien imellem jer, der ikke var super god…? Eller var det mon noget, psykologen gjorde eller sagde, som du ikke brød dig om….? Måske kunne en anden psykolog godt være en hjælp for dig; - det er ikke til at vide…?
Jeg bliver også bekymret for dig, når du skriver, at du ikke engang vil se dine virkelig gode veninder. Gode veninder er jo netop kendetegnet ved at være der, når man har allermest brug for dem. Men det lyder til, at du har det så dårligt, at du simpelt hen ikke magter at se dem lige nu. Det håber jeg, at du kan sige til dem, så de ikke går rundt og tror, at du ikke kan lide dem længere. Hvis du ikke selv kan få det sagt, kan du måske få en af dine forældre til at sige det til dem, så de stadig vil være dine gode veninder, når du får det bedre….?
Du fortæller, at du bekymrer dig for din fremtid, hvis du ikke får en god uddannelse, og også at du er bange for at skuffe dine forældre. Det får mig til at sige, at dét, der er allervigtigst lige nu er, at du får det bedre, så du ikke hele tiden kun har lyst til at græde. Og jeg tænker også, at det er det allervigtigste for dine forældre – at de igen får en datter, der kan være glad og nyde ungdomslivet sammen med sine gode veninder.
Skole og uddannelse kan du altid indhente, når du har fået det bedre. Du spørger konkret, om du kan komme i 10. klasse, hvis du dropper ud af 9. klasse nu? Det er jeg i tvivl, om du vil kunne. Men samtidig tænker jeg også, at det måske er bedre for dig at tage 9. klasse om, inden du fortsætter i 10.klasse…? Flere undersøgelser har vist, at god trivsel er en forudsætning for indlæring. Derfor tænker jeg, at det vigtigste nu er at finde ud af, hvem der kan hjælpe dig til at få det bedre? Og hvad det er, der skal til?
Jeg håber, at du har det sådan med dine forældre, at du kan betro dig til dem. Fortæl dem hvordan du har det, og at du har brug for hjælp. Måske kunne dit brev og mit svar være godt at vise dem, så de forstår, hvor alvorligt det er for dig.
Dernæst tænker jeg, at det er jeres egen læge, der skal kontaktes, fordi han vil vide, hvilke lokale tilbud, der vil være for dig. Lægen vil også kunne vurdere, om du måske skal i noget behandling; - måske bare for en periode.?
Måske kunne det også være rart for dig at snakke med en rådgiver fra Børn, Unge og Sorg. Det er en gratis rådgivning for børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende, og de er rigtig gode at snakke med om de tanker og følelser, du kan have. Prøv at kigge på deres hjemmeside www.bornungesorg.dk og se, om det var noget, du kunne have lyst til at prøve.
Jeg ved ikke, om du føler, at jeg i mit svar hjælper dig, - det håber jeg selvfølgelig. Men hvis ikke – ja så vil jeg opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvor der hver dag sidder rådgivere klar til at hjælpe de børn og unge, der henvender sig. På BørneTelefonen kan du enten ringe eller sms’e – det er gratis, og du er anonym. Du kan også logge dig på chatten, hvis du foretrækker at skrive – dér er du også anonym. Men vil du helst bruge BørneBrevkassen, så skriv igen, hvis du føler, du har brug for mere hjælp.
Knus og kærlig hilsen
BørneBrevkassen
