Kære duTusind tak dit brev og tak for de rosende ord. Jeg er ked af at læse, at du har mistet din mor, og jeg kan godt forstå, du savner hende og tænker på hende. Det er rigtig godt, du har skrevet og jeg kan godt forstå, du har det svært og har brug at forstå hvorfor. Det er meget almindeligt, at have det, som du har det. Du skriver, at du er blevet mere sårbar og at du føler dig alene. Du oplever, at dine gamle venner er faldet fra og at det er svært at finde nye veninder. Du har ændret dig, siden din mors død. Du er blevet mere genert, mere tilbageholdende og det irriterer dig, at du påvirkes så meget af dine omgivelser. Jeg kan godt forstå, du har det sådan. Dit liv har ændret sig og det du har oplevet og stadigvæk oplever, er så fuldstændig anderledes end dine kammeraters liv.Det kan, være rigtig svært at tale med andre om sit savn og sin sorg. Du føler ikke, dine omgivelser forstår dig, og det gør de sikkert heller ikke. Det er nemlig rigtig svært at forstå, hvordan du har det, hvis ikke man selv har oplevet at miste. Derfor er det godt, at du har været hos en psykolog, som har forstået, hvad du føler og tænker. I vores samfund, har vi rigtig svært ved at tale om død og sorg. Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal opføre sig, hvad de skal sige, hvis de møder en, der har mistet en, de har haft kær. Det er helt normalt, at have det, som du beskriver det i dit brev.Jeg kan godt forstå, at du føler sig udenfor og ikke forstået. Du skriver, at du ikke føler, de piger, du gerne vil være sammen med, har tid til dig. Jeg tænker, at de måske også bliver beklemte og generte, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre og sige, når de er sammen med dig? Nogen gange kan det hjælpe, hvis du starter kontakten. Hvis du ærligt, kan sige, at du synes, det er svært, men meget gerne vil, at I skal være venner. Hvis der specielt er en pige, du tror på og mener, du vil kunne få et venskab med, så tænker jeg, det var værd at prøve. Måske kunne du tale med din lærer, om hvordan du bedst kunne få kontakt? Jeg tænker også, om der på nogen måder er talt om det at miste og om sorg i din klasse? Har din lærer, talt om det med jer i klassen, hvad det betyder for den der mister, at venner og klassekammerater stadig tør tale med en, og grine sammen? Måske, er det jeres lærers hjælp til at ’bryde’ usikkerheden som er iblandt jer i klassen? Jeg tror det ville hjælpe jer i klassen, at det er læreren som tager det op. Måske vil din far hjælpe dig med at tale med din lærer, så du ikke står med det selv? Måske kan det hjælpe dig, at læse om sorg på vores hjemmeside, og måske kunne din lærer også læse om sorg på vores hjemmeside. Måske kunne det være noget du og din far kan foreslå?Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at du tidligere var en ok populær pige med flere veninder. Jeg ved ikke, om du har mod på det, men tror du, at du måske kunne tage kontakt til en af dem og spørge, om hun ville have lyst til at mødes med dig? Så kunne du få fortalt, hvordan du har det nu, hvilke tanker du gør dig, hvad du savner, og hvad du gerne vil nu. Det er ikke sikkert, det lykkes for dig - men så har du forsøgt. Men måske kan I starte et nyt venskab på den måde. Tror du, at det kunne være en mulighed..? Du skriver ikke noget om, hvad du laver i din fritid, men måske vil du kunne finde en ny veninde gennem fælles fritidsinteresser? Selvfølgelig savner du din mor, hun var din mor og har betydet rigtig meget for dig og hun betyder stadigvæk meget for dig. Jeg tænker, at du resten af dit liv, vil tænke på hende og mindes de gode oplevelser I har haft og hvad de har betydet for dig. Det tænker jeg, de fleste mennesker vil kunne forstå, men det vil nok være svært for mange at tale om, for så kommer de jo til at tænke på, hvad nu hvis det skete for mig? Hvis du taler om din mors død, med dine kommende veninder, så tænker jeg, at det nok skal ske lidt af gangen. Din sårbarhed og generthed, vil nok altid være en del af dig men jeg tror, det med tiden vil blive lettere for dig, at tale om dit savn og din sorg. Men du vil nok altid føle en tristhed, når du taler og tænker på din mors død. Det er min erfaring, at når personer, vi har elsket dør, så er det lige meget, hvor lang tid, der er gået og hvordan, man har mistet, så vil det altid fylde, i vores liv. Jeg tænker, at du nok altid vil have din mor "ved din side", forstået på den måde, at hun har været og vil altid være en stor en del af dit liv.Måske kunne du overveje at se på denne hjemmeside: www.bornungesorg.dk Det er en gratis rådgivning for børn og unge op til 28 år, der har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år. Her vil du kunne skrive, chatte, ringe og tale med andre, der ved, hvordan du har det og som måske kan give dig nogle gode råd?Du kunne også ringe til BørneTelefonen og tale med en voksen? Det kan du gøre helt gratis og anonymt på tlf. 116 111. Jeg ønsker dig alt det bedste. Kærlige hilsner BørneBrevkassen
