Kære pige på 15 år
Tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver, hvordan du har det efter din mormor gik bort for fire år siden.
Det lyder til, at du elskede din mormor meget højt, og jeg kan godt forstå, at du tænker på hende og savner hende hver eneste dag.
Det er ubeskriveligt svært at miste én, man elsker. Derfor er det rigtig godt, at du skriver herind, så du ikke går med de tanker alene. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig.
Når vi mister én, vi elsker og har et nært forhold til, så rammer det helt ind i hjertet. Fordi når vi har elsket dem så højt, så savner vi dem også så forfærdeligt meget, når de ikke længere er her.
Sorg er derfor et udtryk for kærlighed. Når du savner din mormor, så tænker du sikkert på alle de gode minder, I har sammen, og hvor hyggeligt, I havde det sammen. Det kan være, at I havde nogle traditioner hos din mormor, og hun var måske utrolig god at snakke med. Det er helt forståeligt, at du savner alt det, som din mormor var for dig.
Du skriver, at du ikke føler, at du fik sagt ordentligt farvel. Jeg ved ikke, hvordan jeres sidste møde var, men i dit brev lyder det til, at du er en meget kærlig og betænksom pige. Det lyder også til, at I havde et dejligt forhold. Det er det allervigtigste. Alt det gode, som I havde sammen, mens din mormor stadig levede.
Når det er sagt, så kan det være en hjælp at prøve at skrive et brev til din mormor. Hvad ville du gerne have sagt til hende som et sidste farvel? Du kan skrive brevet til hende, og fx læse det højt ved hendes grav, tænde et lys for hende eller lave dit eget lille ritual. På den måde kan du få sagt det, du gerne vil til din mormor.
Det kan måske virke mærkeligt, når hun ikke længere er her, men det kan være en stor hjælp at sætte ord på, hvordan du har det. Det kan også være, at du er spirituel og tror på, at hendes sjæl lever videre, og at hun lytter med og følger med i dit liv.
Sådan som du beskriver din kærlighed til din mormor, så er jeg sikker på, at din mormor ønskede det allerbedste for dig. Hun ønskede, at du skulle være glad igen. Du ved det allerbedst selv. Hvad ønskede din mormor for dig? Hvad lærte din mormor dig? De gode ting, som din mormor gav dig, kan du prøve at fokusere på. Din mormor lever videre i dig på den måde.
Udover at skrive et brev og lave dit eget ritual, så er det en rigtig god idé, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Det kan være din mor, en søster eller bror, eller en god veninde. Hvem snakker du godt med?
At være fælles om sorgen og snakke om, hvad man savner – det kan være en stor hjælp. På den måde kan du mindes din mormor og snakke om alle de gode minder, som I har sammen.
Du kan også finde rådgivning omkring sorg hos Børn, Unge og Sorg her. På deres side kan du læse mere om, hvordan andre unge oplever sorg.
Husk: du er ikke alene.
Jeg håber, at du kan bruge rådene, så du snart kan begynde at fokusere på alt det gode i livet, og alt det gode, som din mormor ønskede for dig. Hun lever videre i dig, og kærligheden til din mormor kan blive dit lys i mørket.
Det håber jeg, at du kan tænke på, når du savner hende og tænker på hende.
Mange varme knus og kærlige hilsner
BørneTelefonen