Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit generaliseret angst

Hej, jeg er en pige på 13 år, og for et år siden eller sådan noget fik jeg konstateret diagnosen “generaliseret angst”. Jeg har det rigtig dårligt til hverdag og kan hele tiden mærke den der angst/ ked af det følelse.

Jeg er med i en angst gruppe med noget gruppe terapi, men jeg føler ikke at de andre har det på samme måde – Ingen af dem har fx en diagnose eller har den ked af det følelse jeg har.

Jeg har for 2-3 år siden pjækket fra skole i en måned uden at mine forældre vidste det, da de fandt ud af det fik jeg konstateret min diagnose og skulle gå til psykolog – jeg har haft det dårligt lige siden, men ellers har det været meget stille og roligt ind til nu.

For omkring en måned siden stak jeg af, for matematik. Jeg skulle fremlægge også kunne jeg bare ikke klare det. Og jeg hed godt at det var dumt, men når jeg for det sådan er jeg ligeglad med hvor meget skæld ud jeg for, og hvor mange det går udover!

Jeg ved godt at det lyder voldsomt, men sådan har jeg det.

Jeg ved englig ikke hvorfor jeg skrev et brev, for jeg har jo ikke brug for svar – jeg havde bare brug for at komme ud med alt!

Men hilsen pigen på 13 år

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev.

Det er rigtig godt at du finder på at skrive til os, også selvom du føler,  at du ikke har brug for svar på noget. Det er også helt ok at ringe ind og fortælle om, hvordan man har det og få en snak med os.

Jeg forstår godt, at du har brug for at komme ud med de problemer du har. Jeg synes faktisk at du er ret god til at fortælle – eller skrive –  hvordan angst påvirker dig.

Det er ofte rigtig godt at dele sine tanker og følelser med andre. Kan også  være en stor hjælp at få skrevet sine tanker og følelser ned, som du har gjort i dette brev .

Mon det også har gjort noget godt for dig?

Jeg vil i hvert fald gerne i mit svar, forsøge at komme med nogle råd til, hvad der måske kunne hjælpe dig til at tro på, at du kan få det bedre.

Det lyder ikke særlig rart at have det, som du har det. Samtidig er det også svært når du ikke oplever at de andre i gruppen har det på samme måde som dig. Kan godt forstå hvis det får dig til at føle dig alene med dine problemer?Jeg ved fra andre børn, og også voksne, at det oftest er rart, hvis andre kan genkende de følelser man har. Måske kan de godt forstå, hvordan du har det, uden at have det på præcis samme måde. Måske du kan genkende det?

Måske har nogen af dem, du er i gruppe med, det på samme måde som dig, men at det er svært at for dem at fortælle om det … ? For ikke alle er så gode til mærke og beskrive sine følelser, som jeg ser du er i dette brev! Du er meget bevidst om, hvad angsten gør ved dig. Angsten påvirker dig så meget at du blev nødt til at pjække, selvom du ved at det er forkert….men du passede på dig selv

Jeg ved ikke hvor længe du har gået i gruppen? Jeg vil foreslå dig at fortsætte og håbe på, at det kan være med til, at de andre siger mere om, hvordan de har det! Ofte er det også sådan med gruppeterapi – at der går noget tid inden det føles som om det hjælper…og det kan tage tid at føle sig tryg og få tillid i gruppen.

Jeg ved at rigtig mange børn og unge har angst, uden at have fået en diagnose. Der er undersøgelser, der viser at der er nogle børn i hver  klasse med symptomer som dine. Vi får også rigtig mange opkald om angst og psykiske problemer, hver dag. Det jeg vil sige til dig er,  at du er ikke alene om at have det sådan.  At du er nået til at have fået en diagnose kan være med til, at du får hjælp på en anden måde. Men jeg ved at det er svært at have angst, uanset diagnose eller ej.

Måske du kender flere af de råd jeg skriver? Men ellers kan du jo afprøve dem hvis du har lyst:

Sådan kan du stoppe de urolige tanker:

  • Når du mærker uro, så prøv at forestil dig, at du er et rigtig rart sted, hvor du plejer at have det godt og være tryg – det kan måske bremse de urolige tanker og bekymringer.
  • Sig angsten og uroen imod – tænk på, at du ikke vil finde dig i, at urolige tanker skal forstyrre sig og ødelægge din dag.
  • Tænk på nogle neutrale ting, så din tænkehjerne kommer så meget på arbejde, at der slet ikke bliver plads til, at følelserne tager over

Sådan kan du trække vejret og få ro på kroppen:

  • Øv dig i at trække vejret stille og roligt, fordi det kan hjælpe dig med at genfinde roen, hvis du bliver urolig.
  • Træk vejret stille og roligt og forestil dig, at du puster uroen / angsten ud.
  • Hold hånden på din mave lige omkring navlen. Når du trækker vejret, mærker du, at hånden hæver sig, når du trækker vejret ind, og sænker sig, når du puster ud
  • Du kan lave øvelsen alle steder, og hvis du træner dagligt, bliver det lettere for dig at finde roen igen

Sådan kan du få en pause fra tankerne:

Lav ting, som føles trygt og rart, det kan fx være:

  • Ring til en ven
  • Lyt til noget beroligende musik
  • Gå en tur
  • Drik et glas vand eller en kop the
  • Tag et dejlig varmt bad
  • Se noget hyggeligt i TV
  • Se en film eller serie, som du kender i forvejen
  • Tag en lille lur
  • Læs et blad
  • Spil et spil
  • Læg puslespil
  • Mal mandala

Men jeg vil virkelig foreslå dig at snakke med dine forældre igen. Fortælle dem om, hvordan du havde det da du skulle fremlægge. Vær ærlig overfor dem. Jeg tror på at dine forældre vil lytte til dig og forstå, hvor svært du har det. Det lyder til at de tog dig alvorligt da de fandt ud af hvordan du havde det for 2-3 år siden…så de lyder til at være der for dig, og gerne vil dig det bedste!

Måske tænker de, at du allerede får den rette hjælp nu? Men når du ikke føler det hjælper, er det vigtigt at du deler dine følelser med dem.. En start på jeres snak kunne være: at du viste dem brevet du har skrevet til os?

Jeg tænker at det også er en mulighed at fortælle din matematiklærer, eller en anden lærer du er tryg ved, hvorfor du pjækkede… Måske I sammen kan finde ud af, hvad der hjælpe dig en anden gang. Hvordan du får mulighed for at sige fra uden at være nødt til at pjække.

Det kan også være at du og dine forældre kan bede om et møde med lærerne i klassen? Så I alle sammen kan snakke om, hvordan man kan planlægge din skoledag, så du ikke behøver at skulle pjække, hvis du synes det bliver for svært. Det kan måske være med til at du lettere kan sige fra, hvis du får meget angst i forhold til en fremlæggelse eller andet.

Jeg håber at mit svar kan være med til at du føler, at du har fået noget godt ud af at skrive til os.

Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte BørneTelefonen ved at ringe, smse eller chatte på 116111

Jeg ønsker for dig, at du snart oplever at have mindre angst og at du får det bedre.

Kærlige hilsen

BørneTelefonen.

 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat